Hav fokus på foderkurven i farestalden

Af Helle Hellemann, svinerådgiver hos SvineRådgivningen

Følg Seges Svineproduktions anbefalinger til foderkurven i farestalden, så er du langt.

Men det er ikke altid det, vi ser i staldene. Ved tørfoder er der flere producenter, der ikke får vejet foderet af, og de kommer dermed til at køre med en forkert foderkurve.
 
Ved at veje foderet af, så ved man præcist, hvor mange foderenheder, søerne får.
Herved kan man afhjælpe netop de udfordringer der kan være i den enkelte besætning.

Det er vigtigt, at personalet har en kurve, de kan gå efter, da det er manuelt indstilling af foderkasserne. Herudover er det vigtigt, at der er en fast rutine for, hvordan man indstiller foder, på hvilke dage og hvor meget man skruer på kassen ad gangen. 

Fra indsættelse og frem til faring anbefales det, at søerne skal have 3,5 FE/so/dag og gyltene 0,2 til 0,3 FE/so/dag mindre. Nogle vælger fx at være på 3,5 foderenheder inden faring, mens andre kører igennem på 3,8 foderenheder.

Efter faring øges foderstyrken den første uge med 0,5FE/so/dag, Herefter med 0,3FE/so/dag og gyltene tildeles 0,5FE/so/dag mindre.
En af udfordringerne i farestalden kan være at, nogle vælger en for stejl foderkurve. Så er der risiko for, at soen går i stå senere. Vælger man en for flad kurve, så malker soen ikke nok. Det er vigtigt at følge anbefalingerne fra Seges, men det kan også være nødvendigt at føle sig lidt frem, for den rette foderkurve er ofte individuelt bestemt til den enkelte besætning. 

Nogle steder går det skævt med foderet, når der ikke er mere foder i siloen. Der kan være producenter, som mangler korn, som så køber ind og går fra melfoder til pillefoder. Pillefoderet har en anden vægtfylde, og derfor er det afgørende, at man får vejet foderet, og man ikke først opdager problemet fire uger senere.