Her er fordele og ulemper ved køb af mælkeanlæg

Ugen på Spidsen: Det ikke er nemt at beregne, om man kan forvente overskud af at investere i et mælkeanlæg, påpeger ugens klummeskribent for Svin Plus.

Der er argumenter for og imod mælkeanlæg.

Det kom frem da Seges for nylig holdt soseminar. Indlæggene viste tydeligt, at det ikke er nemt at beregne, om man kan forvente overskud af at investere i et mælkeanlæg.

Fordele

Til fordelene ved et mælkeanlæg tæller først og fremmest, at man kan lægge flere pattegrise til soen. Det sparer ammesøer og dermed arbejde. Er man presset på antal farestier, kan det være et vigtigt argument for et mælkeanlæg.

Det er nok også bevist, at de fleste oplever, at fravænnningsvægten stiger med op til et halvt kg, når der er mælkeanlæg i stien.

Det var lidt mere tvivlsomt, om pattegrisene kvitterer med højere tilvækst efter fravænning, når de er fravænnet fra en faresti med mælkeanlæg.

Det var der måske indicier på, men ikke helt klare beviser.

Det dur ikke, at fravænne tidligere, fordi man har mælkeanlæg. Der er nemlig grænser for, hvor udviklet tarmen er hos pattegrise på fx 23 dage. Det ændrer et mælkeanlæg ikke på.

Ulemper

Ulemperne er lidt nemmere at pege på. Først og fremmest investeringen på typisk omkring 1.000 kr. pr. faresti.

Hertil udgiften til mælkepulver, som ofte ligger mellem 7 og 10-11 kr. pr. pattegris.

Endelig skal man sætte nogle arbejdstimer af til pasning og rengøring af anlægget, måske en halv time dagligt. Den tid skal man have uden, at man nedprioriterer andre opgaver.

Og endelig skal man huske, at et mælkeanlæg ikke retter op på en dårligt fungerende farestald. Malker søerne ikke godt, gør det det heller ikke selvom man køber et mælkeanlæg.

Min konklusion på dagen var, at man først skal få soen til at yde sit maksimale (godt foder, rigeligt vand, god pasning).

Dernæst skal hver so passe 14-15 grise, og ikke 11-12 som er mere udbredt. Heri ligger der faktisk et kæmpe uudnyttet potentiale.

Endelig skal pattegrisene have et velsmagende tørfoder og en skånsom fravænning, hvor man blandt andet sørger for let adgang til drikkevand.

Hvis man efter at have optimeret disse forhold stadig har for mange pattegrise pr. so og for lav fravænningsvægt, kan man overveje et mælkeanlæg.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle