Her er fremstillingsprisen på smågrise i vest og øst

Svineproducenter fra det østlige Danmark har en fremstillingspris, der er ni kr. lavere end deres jyske kollegaer.

Soholdere på de østlige øer klarer sig en smule bedre end deres jyske kollegaer målt på fremstillingspris for smågrise.

Finn Skotte, driftsøkonom hos VKST, der primært har kunder på Sjælland og Lolland-Falster, fremviste på et møde forleden, at fremstillingsprisen er ni kr. lavere hos VKST’s kunder i forhold til de jyske soholdere.

Fremstillingsprisen er 350 kr. hos VKST-kunderne mod 359 kr. i Jylland.

Samtidig er den opnåede salgspris på 459 kr. mod 457 kr. Her skal det bemærkes, at opgørelsen dækker over 2017-tal.

Baggrunden for den lavere fremstillingspris er ifølge Finn Skotte relateret til foderpriser.

»Vi har en lavere fremstillingspris primært på grund af, at vi har billigere foder, fordi vi bor i et område med overskudskorn, omvendt skal vi måske betale lidt mere for soja«, fremhævede Finn Skotte.

Også lavere fremstillingspris for slagtesvin

Lavere foderomkostninger, der indgår i regnskaberne som stykomkostninger, er ifølge Finn Skotte også forklaringen på, at VKST-kunderne har en lavere fremstillingspris på slagtesvin.

På baggrund af en kørsel i regnskaberne for 2017 for både VKST-kunderne og jyske slagtesvineproducenter er fremstillingsprisen på 10.30-10.40 kr. for VKST-kunder mod omkring 10.85 kr. i Jylland.

De økonomiske rammer for VKST-kunderne fik smilet frem hos Finn Skotte i sin sammenligning med jyske svineproducenter:

»I kan godt ranke rygge lidt. Vi tjener lidt flere penge og har en bedre balancee. Samtidig har I nemmere ved at sælge jeres ejendomme«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle