Her er fremtidens foderprotein til grise og fjerkræ
Europæisk ekspertpanel udnævner deres bud på fremtidens klimavenlige fodertyper til husdyr.

Hvad skal danske landmænd fodre deres grise og fjerkræ med i fremtiden?

Det spørgsmål presser sig på, i takt med at en stigende verdensbefolkning efterspørger stadig mere animalsk protein, blandt andet fra grise og fjerkræ, skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Kornproduktion til dyrefoder udgør i forvejen knap 80 procent af det danske landbrugsareal, og dertil kommer en betydelig import af sydamerikansk soja, der medfører blandt andet afskovning, tab af biodiversitet og samfundsmæssige problemer.

Fordi efterspørgslen på svinekød og fjerkræ ventes at stige markant i de kommende år, er der derfor behov for alternative proteinkilder, som både er næringsrige, bæredygtigt produceret og rentable.

Netop disse tre kriterier har dannet grundlag for en ny EU-rapport. Arbejdsgruppens 19 deltagere kommer fra 13 EU-lande og tæller forskere, rådgivere, producenter og interessenter fra relevante brancher.

Kager, alger og insekter

Rapporten fra EIP-AGRI Focus Group er mundet ud i en top 5-liste over alternative foderkilder med særligt potentiale:

  • Brød- og kagerester
  • Grøn biomasse (græs/kløver)
  • Insekter (sort soldaterflue)
  • Mikroalger
  • Mikrobielt proteinfoder (single-cell proteins)

"Fælles for de fem anbefalinger er, at vi har at gøre med foderkilder med et moderat til højt indhold både af proteiner, men også mineraler og vitaminer.

Men der er mange andre afledte fordele. Mindre udledning af kvælstof, fosfor og pesticider. Mindre madspild. Bedre ressourceudnyttelse. Bare for at nævne nogle få.

Samlet set er disse foderkilder uden tvivl vejen frem for et landbrug, der både skal efterkomme stigende efterspørgsel og krav om en mere bæredygtig produktion", siger sektionsleder Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut.

Han har fungeret som koordinator i EU-panelet.

Markedet kalder på opskalering

De fem proteinkilder har hver deres egenskaber, styrker og svagheder.

For eksempel har brød og kage en lavere næringsværdi end de andre kandidater på listen. Til gengæld er bageribranchen veletableret, hvorfor denne løsning relativt hurtigt kan udbredes på EU-plan.

Og netop volumen er en faktor, fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann:

"Der forskes, udvikles og produceres intenst, når det handler om både grøn biomasse, insekter, mikroalger og bakterielle proteiner. Der skyder stadig flere virksomheder op, som satser på de her områder.

Men vi har brug for en hurtig opskalering i storindustriel skala. Det vil give både forsyningssikkerhed og rentabilitet. Det er det, der skal til, for at markedet vil tage produkterne til sig. Til det formål har vi brug for et åbent og stærkt netværk, gode partnerskaber på tværs af forskning og industri og flere midler til forskning, udvikling og opskalering", siger Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut deltager i flere projekter og produktionsforsøg for at undersøge potentielt nye foderkilder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle