Her er mindsteprisen du skal have hjem for puljegrise

Velas har regnet på prisen for grisen for 1. halvår 2020.

Hvor ligger smertegrænsen for, hvor billigt du kan sælge din puljegrise, så du ikke går i minus?

Det har Niels Hegelund, konsulent hos Velas, regnet på for en gennemsnitlig producent i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakten.

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i, at producenten sælger 34,2 grise pr. årsso.

Ifølge Niels Hegelund viser DB-Tjek, at produktionsomkostningerne i gennemsnit i 1. halvår 2020 har været 204 kr. pr. gris. Omkostninger omfatter udgifter til foder, polte, veterinærudgifter, avl og diverse.

Ergo skal du som producent have minimum 204 kr. for en 30 kilos gris, for at have dækket de variable omkostninger.

Arbejdsomkostningerne er 59 kr. pr gris. Skal du også have dem dækket ind, er minimumsprisen altså 263 kr.

Hvis afregningsprisen yderligere også også skal dække faste omkostninger, kapital og øvrige kapacitetsomkostninger, skal  der lægges 87 kr. oven i, og så bliver minimumsprisen, svarende til fremstillingsprisen, 350 kr. pr. gris.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle