Her hitter grisevelfærd og klima - og kiloprisen er skyhøj

Blog fra svinebedriften: Rikke Haugaard, ny blogger for Svin Plus, driver med sin mand minilandbruget Katrinelunden ved Sorø. På deres økologiske bedrift producerer de slagtegrise efter konceptet Velfærdsdelikatesser - med en lille produktion og en skyhøj kilopris.

Af Rikke Haugaard - fortalt til Stig Bundgaard

Min mand, Niels, og jeg startede vores griseproduktion op i 2014. Her fik vi avlsdyrene af Sortbroget Landrace hjem, en orne og fire søer (i dag har vi seks søer), og de første kuld smågrise havde vi i 2015.

Til at starte med ville vi egentlig bare have et par grise gående til egen forsyning. Men så kom vi i kontakt med folk med tilknytning til Velfærdsdelikatesser, som er et koncept med, synes vi, fornuftige retningslinier.

Det blev vi glade for, for retningslinjer og netværk har stor værdi, når man ikke er landbrugsuddannet - og så greb det lidt om sig, og vi fik en lille produktion med slagtesvin op at stå.

Ornen og de seks søer går i granplantage om vinteren. Privatfoto

Koncept for velfærdsdelikatesser

Velfærdsdelikatesser er et koncept under Dyrenes Beskyttelse, og hovedfokus er på høj dyrevelfærd, lav klimabelastning, et tæt forhold til dyrene, skovlandbrug og træplantning samt aflivning af dyrene på marken.

Desuden tilstræber man at bruge gamle danske racer, fordi de er tilpasset vores klima og derfor kan gå ude året rundt.

Vi afsætter grisekødet direkte til private og restauranter. Vores gennemsnitlige pris på udskæringer og hakket kød er 120 kr. pr. kg ekskl. moms.

En del af konceptet er afsætning fra bonde til kunde, og derfor har Dyrenes Beskyttelse stillet en salgsvogn til rådighed for os og fire-fem andre producenter på Sorø-egnen, vi netværker med. 

Jeg er selv vokset op på et landbrug med en svineproduktion, så inspirationen kommer til dels derfra. Jeg synes, grisen er et superdejligt dyr, og det er sjovt at arbejde med dyrene og jorden. 

Det er også vigtigt for os i forhold til klimakrisen at arbejde med noget, der er perspektiv i, og føle at vi gør noget.

Tidsmæssigt bruger vi nok et halvt årsværk på griseproduktionen. Jeg har et fuldtidsarbejde ved siden af, mens min mand går efter at finde et 20 timers job.

Seks hektar med græsager og høslæt

Til ejendommen hører seks hektar, heraf er de tre hektar hegnet til grisene. Vi kører stribeafgræsning, og vi holder græsningsagrene grønne hele året rundt.

På to hektar har vi ekstra høslæt af kløvergræs til søerne, som supplement til det grønt de selv afgræsser på agrene.

Vores plan er er at få fat i mere jord, hvor vi vil have kødkvæg på vedvarende græs og spisekastanjer. Jorden skal forpagtes, og det er ikke kommet i stand endnu. 

Grise på telttur

For grisene kører vi i sæsondrift, og søerne har kun et kuld om året. Det vil sige, at vi kun har smågrise om sommeren, og vi producerer ca. 50-60 slagtegrise på et år.

Grisene bor i to trompetformede klimatelte. Hvert telt kan deles op med skærmvægge, så vi kan etablere farestier. Om vinteren går de seks søer og ornen i flok i det ene telt, der ligger ved skoven, hvor de også har vintervand.

Lige nu har vi kun avsldyr på gården. Ornen kom ind til flokken af søer i december og har gjort det han skal, og lige nu er han på besøg hos en af vores grisevenner og laver "friviligt arbejde".

Søerne går nu sammen til sidst i marts. Ved faring i april-maj, hvor det er godt vejr og der er masser af grønt på marken at æde, bliver de delt op. 

Når de har faret, går søerne med hver sit kuld, fordelt med tre søer i hvert telt og adgang til separate græsningsagre med hyppige foldskift. 

Soen dier sine grise, indtil hun selv vænner dem fra. Det kan være efter tre måneder og nogle gange helt frem til slagt - det styrer de selv. Soen omsætter kløvergræsset til omega-3 og -6 fedtsyrer, som via mælken ryger ind i smågrisene.

Vi slagter hangrisene uden kastration efter fem måneder. Alle grise bliver testet for ornelugt og skatol på hangriselaboratoriet, og for grise i Velfærdsdelikatesser er grænseværdien det halve af  den normale grænseværdi. Vi har kun få gange været ude for grise over vores grænseværdi, og så bliver de lavet til røgvarer. Sopoltene bliver slagtet efter seks måneder.

I september-oktober er vi tilbage på at have seks søer, når grisene er slagtet. Søerne bliver taget af græsset omkring 1. september og sat ind i granplantagen for vinteren, så de ikke ødelægger græsningsagrene.

Grovfoderet består blandt andet af affaldsgrønt i form af banan, kål, æble, porrer mm.

Roderi i jord afgiver klimagasser - undgå det

Vi vil gerne lavet et klimarigtigt produkt, og det skal også udmønte sig i, hvordan vi håndterer vores jord.

Det er vigtigt at undgå en fuldstændigt gennemrodet jord eller bundløst mudder. I september er der nemlig ikke så meget krudt i græsset, og så vil grisene begynder at rode i jorden, og klimagasserne fiser lige op i atmosfæren. Desuden bliver det til et stort ælte, især med de vandlidende jorde vi har.

Inden det kommer så vidt, skal man sørge at få grisene taget fra græsset.

Avlsdyrene kommer ned at gå i granplantagen,hvor de er om vinteren og spiser recirkuleret foder. De kan komme på græsagrene igen, hvis der er noget jord, der skal lægges om. Så pløjer dyrene for os, og vi kan nøjes med at harve og så.

Vi driver jorden som et skovlandbrug. Vi har vedvarende græsningsagre mellem  billebanker, som er volde med frugttæer, kastainetræer og vilde planter, der er hegnet af.

Vi går efter at have god næring i græsset, så grisene ikke roder i jorden, og vi skifter løbende til nye folde. 

Fodrer med græs og affaldsgrønt

I konceptet Velfærdsdelikatesser fodrer vi søer og slagtesvin med 40 pct. grovfoder og 60 procent kraftfoder i form af indkøbt byg. 

Grovfoder er kløvergræs, vintergrønt fra brak  samt affaldsgrønt (banan, kål, æble, porrer mm, som er gået over dato eller er med fejl), som vi modtager fra Hørkram. 

Fra Hørkram har vi det seneste halve år modtaget 750 kg affaldsgrønt om ugen. Det er et godt fodertilskud, og grisene er især glade for bananer, og vi har oplevet en forøgelse af slagtevægten på ca. 5 kg efter vi er begyndt at modtage restprodukter.

Filisofien bag er at sænke klimatrykket ved at undgå madspild, og at undgå at hælde korn, som mennesker ellers skulle have spist, gennem dyrene. Vores mål er at  fodre 100 procent med kløvergræs og recirkuleret foder.

Vi vidensdeler med andre producenter, der fodrer med restprodukter og Seges er ved at lave nogle beregninger, vi kan støtte os til ved udarbejdelse af foderplaner med forskellige typer restprodukter.

Faktaboks

Rikke Haugaard

  • Katrinelunden ved Sorø, blogger til Svin Plus
  • Deltidslandmand, arbejder på fuld tid som byggekonsulent
  • Begyndte som svineproducent i 2014
  • 6 søer og 1 orne, årlig produktion af ca. 60 slagtesvin, en flok gæs
  • Afregning grisekød: 120 kr. pr. kg ekskl. moms
  • Seks hektar, heraf tre til græsningsager og 2 hektar til høslæt af kløvergræs
  • Søerne fravænner selv grisene, bor i telte
  • Grisene produceres efter principperne under Velfærdsdelikatesser: Dyrevelfærd og klima har førsteprioritet  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle