Her kommer smågrisene hurtigt op på foderkurven

Smågrisene kommer hurtigere op på foderkurven med ædetidsstyring. Det har Morten Thorkilsen erfaret. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juni 2018.

Morten Thorkilsen var en af de første i landet til at investere i Big Dutchmans ædetidsstyring til slagtesvin.

»At være blandt de første har betydet, at vi selv har eksperimenteret meget med justeringer og indstillinger«, lyder det fra Morten Thorkilsen og driftsleder Jens Chr. Marcussen.

Ædetidsstyring går i korthed ud på, at en føler i vådfoderkrybben registrerer, hvor hurtigt der bliver ædt op.
Fodermængden ved den efterfølgende fodring bliver automatisk reguleret herefter.

Det er automatikken, der er den store forskel i forhold til traditionel vådfodring. Det viser sig nemlig, at
automatikken er bedre til at ramme nyindsatte grises ædelyst end manuel regulering.

»Vi har slagtesvin på fem ejendomme. Med ædetidsstyring er det ikke nødvendigt, at vi er i stalden på et bestemt tidspunkt efter fodringen for at justere foder. Det giver en stor frihed i dagligdagen«, lyder det fra driftsleder Jens Chr. Marcussen, der har stået for produktionen i fire år.

Besværlig opstart

Både ejer og driftsleder advarer mod at tro, at ædetidsstyring kører uden justeringer fra dag ét. Det er tværtimod deres erfaring, at fabriksindstillingen skal modifi ceres en del, og da besætningen var blandt de første til at få anlægget i Danmark, var der kun begrænsede erfaringer at hente hos Big Dutchman.

Efter tre år ser ejer og driftsleder dog mange fordele i systemet. Først og fremmest oplever de, at nyindsatte hurtigere kommer op og følger foderkurven.

»Systemets største fordel ligger klart de første dage efter indsættelse«, mener Morten Thorkilsen, og hverken han eller personalet bruger længere tid på foderjustering.

Det sparer tid, skønt han har svært ved sætte tal på den daglige tidsbesparelse.

Driftslederen vurderer, at grisene er mindre stressede fordi fodermængden pr. fodring er mere jævn og stabil.

» V i har Antoniusproduktion og dermed lange haler, og vi ved af erfaring, at dagene i stalden helst skal ligne hinanden 100 procent«, siger Jens Chr. Marcussen, der også lægger vægt på at undgå alle foderalarmer.

Ædetidsstyring kræver til gengæld, at foderkurven er rigtig, og passer til grisene i stalden. På et tidspunkt indkøbte de smågrise, der vejede over 40 kg. De endte med et luksusforbrug af foder uden at give tilsvarende høj tilvækst.

»Vi fandt ud af, at makskurven skal sænkes i sådanne tilfælde«, siger Morten Thorkilsen.

Lille merinvestering

Investeringen i ædetidsstyring fremfor traditionel vådfodring med manuel regulering skønner Morten Thorkilsen til nogle få hundrede kr. pr. ventil.

Det eneste synlige i stalden er en lille orange boks oven på foderventilen og en føler i krybben. Resten er indbygget i computeren. Han er ikke i tvivl om, at han også vælger ædetidsstyring næste gang en stald skal renoveres.

»Merprisen er beskeden, og nu vi har lært systemet at kende, lægger vi vægt på fordelene «, siger han.

Styringen sidder i en orange boks på ventilen.

Foderkurver

Foderkurven går fra 1,43 foderenheder ved 25 kg til 2,90 foderenheder ved 65 kg.

Indtil grisene når 2,90 foderenheder, kan de få op til syv procent højere tildeling. Indtil 65 kg får grisene fem daglige fodringer. Derefter kun tre.

Systemet springer en ventil helt over, hvis der fortsat står foder i krybben, når den begynder at blande foder til næste udfodring.

Det er faktorer som foderkurvens forløb, maks- og minimumsgrænser, procenttillæg for hurtig ædetid, og hvor hurtigt efter udfodring den skal føle, om der er ædt op, der skal spille rigtigt sammen for, at man får fuldt udbytte af systemet.

Besætningen deltager i Projekt Slagtesvineproduktion under Seges. I den forbindelse fik de den maksimale fodertildeling forhøjet. Det er sådanne småjusteringer, der er nødvendige for dels at sikre en jævn fodring, dels udnytte grisenes aktuelle vækstpotentiale.

»Vi ligger omkring 1100 gram daglig tilvækst med et foderforbrug i nærheden af 2,70,så alt i alt er det gode tal«, lyder det fra Jens Chr. Marcussen.

Foderet til besætningens 17.000 slagtesvin fordelt på fem lokaliteter er hjemmeblandet på basis af byg, hvede og sojaskrå. Godkendelsesprocenten for Antoniusgrisene ligger omkring 85.


 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle