Hjælp til svineproducenter: Hogan siger ja til privat oplagring af svinekød

Efter pres fra Danmark har EUs landbrugskommissær Phil Hogan givet grønt lys for en midlertid oplagsordning for svinekød.

EU’s landbrugskommissær Phil Hogan har i dag meddelt Danmark, at EU er parat til at indføre en midlertidig privat oplagringsordning for svinekød.

Det betyder, at EU vil tilbyde slagterierne støtte for at oplagre kødet i en kort periode, indtil der findes alternative markeder til det russiske.

Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Glad fødevareminister

Meldingen glæder fødevareminister Dan Jørgensen:

Svinekødspriserne er faldet med 20 pct. siden i sommer, og det har presset de danske svineproducenter til det yderste. Derfor er jeg meget glad for, at EUs landbrugskommissær har lyttet til vores argumenter, og nu er parat til at give dansk landbrug en håndsrækning i en svær situation. Det har vi arbejdet hårdt på fra dansk side siden efteråret,« siger Dan Jørgensen.

Fornuft under Ruslandskrise

»Landbruget har haft et stærkt ønske om en oplagringsordning, og i den nuværende situation, synes jeg også, at det er det mest fornuftige vi kan gøre. Skal vi ud af den nuværende krise, skal priserne op, samtidig med, at vi naturligvis fortsætter vores arbejde med at finde alternative markeder til det russiske,« siger Dan Jørgensen.

Også ønske fra L&F

Også Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild og viceformand Lone Andersen efterlyste privat oplagring da de fornylig mødtes med landbrugskommissær Phil Hogan i Bruxelles.

Faktaboks

  • Tilbage i 2013 havde Danmark en fødevareeksport til Rusland på ca. 4,3 mia. kr., hvoraf svinekød udgjorde ca. 2,1 mia. kr.

  • Danmark har siden februar 2014 ikke kunnet ikke eksportere svinekød til Rusland.

  • Kommissionen har allerede i efteråret 2014 iværksat lignende støtteordninger for mælkesektoren samt frugt- og grønt sektoren.

Emneord slagtning, eu

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle