Hold godt øje - grise får lige så tit influenza i sommervarmen
Ugen på Spidsen: Man må ikke overse influenza som årsag til symptomer som feber og manglende ædelyst hos søer, og snot, hoste og flåd fra trynen hos store pattegrise og i de første uger efter fravænning, påpeger ugens klummeskribent på Svin Plus.

Måske tænker du ikke på influenza i disse dage, hvor termometret ligger tæt på 30 grader.

»Influenza er da en vintersygdom«, tænker du sikkert.

Det er korrekt, når det drejer sig om mennesker. Når det drejer sig om grise, viser en oversigt over laboratoriesvar imidlertid, at der stort set bliver påvist lige mange tilfælde af influenza i alle årets 12 måneder.

Derfor må man ikke overse influenza som årsag til symptomer som feber og manglende ædelyst hos søer, og snot, hoste og flåd fra trynen hos store pattegrise og i de første uger efter fravænning.

To typer influenza

Mange besætninger vaccinerer allerede med succes mod influenza. Hvis man ikke længere synes, at vaccinationen har samme effekt som tidligere, så kan det skyldes, at besætningen har fået en ny type influenza.

Der findes overordet to typer hos svin: klassisk og pandemisk. Den klassiske har været i danske svinebesætninger i en længere årrække. Den pandemiske blev først påvist i danske besætninger omkring 2010, men udgør i dag mellem en fjerdedel og en tredjedel af de diagnosticerede tilfælde.

Dyrlæger: Husk at tænke på influenzavaccine nuSvin Tirsdag 19. september 2017 · 11:54

Der er vacciner, der dækker hver sin type. Vaccinerne giver imidlertid ingen krydsimmunitet mod den anden type. Dertil er forskellen mellem de to typer for stor.

Hvis man oplever, at vaccinationen ikke helt virker så godt som tidlgiere, kan det være en god idé at få undersøgt, om det fortsat er den rigtige type man vaccinerer mod.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle