Hold stalden fri for vira: Overtryk, undertryk - eller måske uv-lys

Flere firmaer står klar med produkter, der skal bekæmpe vira og bakterier, som truer de danske svinestalde. Se også billederne med en række andre svine-nyheder fra Agromek

Interessen for at sikre sine stalde mod udefra kommende vira og bakterier er stigende.

Det kunne man konstatere på årets Agromek, hvor flere firmaer var klar med løsninger, der skal virke som værn mod luftbårne sygdomme som prrs, myc og ap-sygdommene, som er dyre for danske svineproducenter.

Særligt hos avls- og opformeringsbesætninger er der stor interesse for at finde relevante løsninger, melder Skiold, som var på Agromek med en filter-løsning, der monteres i alle loftsventiler. Den første installation er solgt og leveret hos Munkbro Svineavl.

»Vi har udviklet en løsning til undertryks-ventilation, som kan holde luftbårne sygdomme ude fra staldene. På sigt kan vi også levere en løsning til overtryk, og vi arbejder på, at vi også kan indsætte filtrene i eksisterende stalde«, forklarede Hans Jørn Klitgaard.

Han fortalte, at Skiold har hentet filter-løsningen hos en tysk underleverandør.

»Både i Asien og USA anvender man tilsvarende løsninger for at beskytte grisene, og vi mærker en meget stor interesse fra danske svineproducenter«, sagde Hans Jørn Klitgaard.

VengSystem var også på Agromek med en lignende løsning, der skal bekæmpe de luftbårne sygdomme.

Firmaet har udviklet en enhed med UV-rør, der placeres i tagventilerne, som er i stand til at slå bakterier og vira ihjel.

I samme boldgade kunne man på Agromek se et flueværn fra Skov, der består af en kappe, som monteres udenpå vægventilen, og et net, der er placeret under kappen. Skovs flueværn, der kan eftermonteres på vægventiler med passende mål, skal monteres på hver enkelt luftindtag.

Faktaboks

Fremtidens løsninger

  • De forskellige biosikkerheds-løsninger, der blev fremvist på Agromek, kan være starten på et øget fokus på ekstern smittebeskyttelse, som flere besætninger i udlandet har taget til sig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle