Hvem er klogest - en gris eller en hund?
Forskere har sammenlignet hunde og grises adfærd, samt undersøgt deres evne til problemløsning. På mange punkter er grise og hunde ens, men der er forskelle at finde, især inden for problemløsning.

En forskergruppe fra Ungarn har undersøgt hunde og grises intelligens og adfærd.

Dyrene er blevet observeret mens de slappede af og har fået forskellige opgaver de skulle løse. Det skriver det norske videnskabssite Forskning.no.

I forsøget var der seks orner og fire søer, alle sammen minigrise. Af hunde var der syv hanner og fem tæver.

Først blev dyrene præsenteret for en gennemsigtig plastikkasse og et lavt bord. Her blev deres adfærd observeret.

Problemløsning

Næste del af forsøget, lå der en godbid under plastikkassen som stod oven på bordet. Når de havde vippet kassen af, fik de godbidden.

Den tredje, og sidste, del af forøget var der igen en godbid under en kasse, men denne gang sad kassen fast på bordet. På den måde var kassen umulig at flytte.

I denne del af opgaven gav hundene hurtigt op og vendte sig mod deres ejere. Grisene forsøgte i længere tid at løse problemet og henvendte sig i mindre grad til ejer og forskeren.

”Grise er utroligt smarte, når det kommer til problemløsning. Grise formåede at kontrollere et joystick til en pc for at få en bold gennem et spor”, siger etologiforsker Lise Andersen ved NMBU, og fortsætter:

”Grise er angiveligt klogere end hunde, når det kommer til problemløsning. De prøver i lang tid og er meget udforskende, især hvis de vil igennem et sted eller have mad”.

Kedsomhed

Forskerne kom frem til, at de moderne svin vi har i kødproduktionen i dag, er ekstremt nysgerrige og kontaktsøgende. De har brug for meget stimulation, og et slagtesvin har brug for lige så meget stimuli som en Border Collie - altså meget.

Lise Andersen mener, at opstaldningen af grise i kødindustrien er skyld i kedsomhed og rastløshed og dermed hale- og ørebid.

Organisationschef i Norsvin, Gustav Grøholt, pointerer dog, at der er sket en stor forbedring på den parameter de sidste to til tre år. Der er kommet mere rodemateriale og ting, der kan stimulere grisene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle