Hvorfor bliver der ved med at være så stor forskel på top og bund?
Ugen På Spidsen: Hvad enten det er pattegriseoverlevelse eller andre produktivitetstal, så er der desværre meget langt mellem top og bund, skriver ugens klummeskribent på Svin Plus.

Ved sidste uges årsmøde hos LandboNord blev det igen igen dokumenteret, hvor stor forskel der er på svineproducenter, når man ser på præstationerne i og uden for stalden.

I stalden fremhævede svinerådgiver Inga Riber Kristensen fra LandboNord tallene fra Landsgennemsnit 2018. 22,5 procent er totaldødeligheden opgjort til for gennemsnittet, men de 25 procent bedste formår at holde totaldødeligheden på 19,8 procent.

Det er ikke bare markant forskel i formåen, men også for økonomien i den sidste ende og med de aktuelle priser er der endnu bedre grund til at holde liv i flest mulige dyr. Det var også det klare budskab på årsmødet fra chefrådgiver Merete L. Andersen.

Stor forskel i antal døde grise

Den økonomiske del vender jeg tilbage til, for der var en anden kolonne i Ingas planche, jeg hæftede mig ved.

For tallene viser, at antallet af døde grise indtil fravænning, altså de grise, der kommer fødes i live, også har en betydelig forskel blandt de gennemsnitlige producenter og de 25 procent dygtigste. Faktisk er forskellen 14,6 procent døde grise for gennemsnittet, men blot 12,2 procent for de 25 procent dygtigste.

Det er en vigtig lærdom at skrive sig bag øret - ikke mindst for de 55 sobesætninger, der i de kommende måneder arbejder på at nedbringe dødeligheden. For det kan altså godt lade sig gøre at flytte sig på det punkt for de fleste.

Det er selvfølgelig ikke kun i sobesætningerne, der kan flyttes på tingene.

Forleden bladrede jeg i notatet Produktionsøkonomi Svin 2019 fra Seges Svineproduktion, og da blev der igen sammenlignet på produktionstal, men også driftsresultater.

her kan man bl.a. læse, at dækningsbidraget pr. årsso i 2018 var på 3.828 kr. for gennemsnittet, men 5.365 kr. pr. årsso for de 25 procent bedste.

Her er de 25 procent dårligste også med i opgørelsen, og de bunder med 2.417 i dækningsbidrag pr. årsso.

Alarmerende

Det er alarmerende, at der er så store forskelle.

Bedre bliver det ikke ved at se på dækningsbidrag hos slagtesvineproducenterne, der i 2018 i gennemsnit havde et dækningsbidrag på 73 kr. pr. slagtesvin. De 25 procent bedste producenter præsterede 129 kr. pr. slagtesvin, og - hold vejret - de 25 procent dårligste kom knap i plus med ni kr. pr. slagtesvin i dækningsbidrag.

I slagtesvinestaldene bør der også kunne flyttes nogle decimaler i produktiviteten hos de dårligste, så det samtidig giver økonomisk mening at fastholde slagtesvinene i Danmark.

Søren Tobberup Hansen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

 

Faktaboks

 

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle