Hyppigere udfodringer til søer i farestalden - er der en overset gevinst?
Det er mere undtagelsen end reglen, hvis søerne dagligt fodres mere end tre gange i farestalden. Spørgsmålet er, om soens potentiale kan udnyttes bedre ved flere udfodringer.

Der er ingen tvivl om, at søerne i farestalden er under et stort pres i forbindelse med faring og den efterfølgende diegivningsperiode indtil fravænning. 

Fodertildelingen skal sikre en god energistatus under faringen, en efterfølgende høj mælkeydelse og et begrænset huldtab under diegivningsperioden.

Der eksisterer klare anbefalinger og normer i forhold til de optimale antal daglige foderenheder (FEso), men der er ikke mange undersøgelser eller meget forskning, der angiver betydningen af, hvor mange udfodringer disse FEso fordeles over. 

Er det underordnet, hvor mange daglige fodringer soen tilbydes, eller er det en del af forklaringen på, hvorfor nogle besætninger klarer sig bedre end gennemsnittet?

DAnsk forsker belyser emnet

Peter Kappel Theil er seniorforsker hos Århus Universitet og beskæftiger sig bl.a. med ernæringsmæssige og fysiologiske studier af søer. 

"Det ser ud til at virke godt for de landmænd, der fodrer mere end tre gange i døgnet, men det er primært snak i krogene og ikke særlig dokumenteret.", svarer Peter Kappel Theil til spørgsmålet om, hvorvidt danske svineproducenter skal anbefales at fodre mere end tre gange i døgnet i farestalden.

Den danske forsker fra Århus Universitet slår dog fast, at jo færre måltider soen tilbydes, jo mere ujævn er tilgængeligheden af næringsstoffer. Det kan udfordre soen i forhold til sine behov omkring faring og sin top-mælkeydelse, hvor soen skal præstere maksimalt. 

Peter Kappel Theil fremhæver følgende potentielle gevinster at hente hos soen ved mere end tre udfodringer i døgnet:

  • Lavere risiko for at fodre søerne i stå efter faring.
  • Lavere risiko for skuldersår, da soen oftest lægger sig på modsatte side, når hun har været oppe at stå. Derved er det ikke samme side, der belastes over længere tid.
  • Kortere faringslængde og færre dødfødte, fordi soens energistatus er på et højere niveau, da der ikke er gået mange timer siden sidste fodring. 
  • Forbedret kondition hos soen. Der er god sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kroppens velvære, ligesom hos mennesket. Ved flere fodringer bevæger soen sig mere. 
  • Øget vandoptagelse. Det er en tommelfingerregel, at soen skal drikke mindst fire gange så meget vand, som mængden af indtaget foder. Soens mælkeproduktion kræver et højt vandindtag, og ved flere fodringer bliver vandoptaget mere jævnt fordelt i løbet af dagen. 
  • Bedre foderudnyttelse.
  • Leverens vurdering af soens aminosyrebehov rammer mere rigtigt, fordi udsvingene af aminosyreoptaget fra foderet bliver mindre ved hyppigere fodringer. Dette er dog endnu ikke videnskabeligt bevist.

Det handler ikke om at fodre helt op til otte gange i døgnet, da søerne højst sandsynligt mister interessen for at rejse sig alle otte gange. 

Ved fire til seks udfodringer får søerne foder hver fjerde til sjette time, hvilket bør være tilstrækkeligt.

"Det handler om at lægge fodringerne strategisk, så soens energiniveau opretholdes og derved optimeres hendes sundhed, produktivitet og foderudnyttelse. Fire fodringer inden for normal arbejdstid er ikke lige så effektivt, som fire fodringer fordelt jævnt over hele døgnet.", forklarer Peter Kappel Theil. 

Læs her om dansk svineproducent i Kina, der fodrer søerne helt op til ni gange i farestalden

Fremtidigt studie kan gøre os klogere

Flere levendefødte, højere fravænningsvægt og forbedret reproduktion er eksempler på, hvordan en optimering af søernes fodringsforhold i farestalden kan give resultater i produktionen. 

"Det er derfor meget interessant at kigge på dette emne forskningsmæssigt, fordi der potentielt kan være meget at hente for landmanden.", pointerer Peter Kappel Theil.

"Hvis jeg skulle gå ud og anbefale fire til seks fodringer i døgnet til landmænd, ønsker jeg et stærkere vidensgrundlag, der viser hvad der virker og hvorfor, og hvad der ikke virker", udtaler Peter Kappel Theil yderligere. 

Dette vidensgrundlag har mulighed for at blive bedre i et kommende forskningsprojekt, der skal belyse hvilken fodringshyppighed, der er mest fordelagtig for soen og hendes performance. Projektet støttes af Svineafgiftsfonden med Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet og SEGES, som involverende parter.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle