Ingen prisændring - men fortsat uro på det tyske slagtesvinemarked

Den tyske notering for slagtesvin forbliver på 1,7 euro pr. kg. trods huspriser hos flere slagterier.

Selv om den tyske notering for slagtesvin holder sig uændret på 1,7 euro svarende til 12,67 kr., så meldes om fortsat uro på det tyske slagtesvinemarked, hvor der har været flere eksempler på huspriser.

Danske Svineproducenter oplyser, at udbuddet af slagteklare svin ikke er særligt stort, men der er fortsat slagterier, som vælger huspriser frem for den officielle tyske notering.

»Ifølge det tyske fagblad TopAgrar er tyske omsættere endog i stand til at afsætte yderligere partier til normal pris, hvis der var flere på markedet. Derudover kommer der positive impulser fra kødmarkedet. Den tyske omsætterorganisation håber, at det er tilstrækkeligt, at alle markedsinteressenter bliver enige i den officielle notering igen og ændrer således ikke den tyske slagtesvinenotering,« skriver Danske Svineproducenter i en kommentar om markedssituationen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle