Intelligent halmbanevogn strør selv i stien

Big Dutchman lancerer på EuroTier halmvognen Olliges.

Glem alt om at strø halm i dybstrøelsesstierne. Olliges fra Big Dutchman strør ikke alene halm, den vurderer også selv, hvor i stien der er behov for halm, og hvor meget halm der er behov for.

Den er udstyret med sensorer, der finder de mørkeste områder i stien, og spreder halm i disse områder, mens lyse områder ikke får halm.

Lyse områder er tegn på, at halmen fortsat er ren, mens mørk farve indikerer, at halmen er forurenet med gødning.

»Det er et skridt i retning af at indføre mere arbejdsbesparende teknologi i stalden, som samtidig udnytter halmen bedre end den almindelige bredspredning«, fortæller Daniel Holling, Big Dutchman.

Olliges-halmvognen er ophængt i baner, der dækker en hel sti, så den kan sprede halm over hele stien, uanset hvor der er behov.

»Investeringen i Olliges ligger omkring 70.000 euro for 2.000 stipladser«, fortæller Daniel Holling. Det svarer til 300 kr. pr. stiplads.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle