Irlands svineproducenter taber store penge hver uge

Irlands svinenotering har siden årsskiftet været låst fast omkring 1,40 euro pr. kg (10,43 dansk kr.) for svinekød af Bia Board standard.

Svinepriserne er over en bred kam lave for tiden, og det gælder også i Irland. Her har   svineproducenterne det ikke let for tiden, og der er nu indkaldt til krisemøde i branchen.

Hver uge taber den gennemsnitlige irske svineproducent 3.500 euro om ugen, svarende til 26.000 danske kroner, viser de nyeste tal fra Irish Farmers Association. Det skriver netavisen Agriland.

Svinenoteringen har siden årsskiftet været låst fast omkring 1,40 euro pr. kg (10,43 dansk kr.) for svinekød af Bia Board standard - en standard for god landmandspraksis, og faldt i sidste uge endda til 1,36 euro pr. kg (10,14 danske kr.).

Og med stigende global svineproduktion er der ingen udsigt til bedre priser.

Oven i de fastlåste priser kommer, at foderpriser og lønomkostninger er stigende. Produktionsomkostninger i snit opgives til 1,50 euro pr. kg (11,18 danske kr.), og dermed taber den irlandske producent over 8 euro (60 danske kr.) på et slagtesvin med en slagtekrop på 83 kg.

Formanden for svinesektoren under Irish Farmers Association, Tom Hogan, har indkaldt til krisemøde i branchen. Han opfordrer til at finde nye eksportmarkeder for irsk svinekød samt at øge det indenlandske forbrug af irsk produceret kød via kampagner.

Ved den seneste opgørelse i juni 2017 havde Irland en svinebestand på 1,56 mio. svin. Det er en nedgang på 2,3 procent i forhold til året før.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle