"Jeg er med på klimagrisen hele vejen"

Svineproducent Peter Kiær ser positivt på at reducere klimabelastningen mest muligt fra produktion af grise. Læs alle fire landmænds svar på månedens spørgsmål i Landmandspanelet i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer 16. april.

Hvad mener du om klimaneutrale grise?

Peter Kiær, 720 søer, 24.000 smågrise, 7.000 slagtesvin, Haslev, Sjælland:

"Vi kan ikke snakke om klimaneutrale grise, for et kg svin vil altid belaste miljøet, men vi kan arbejde med at reducere belastningen mest muligt.

Der er jeg med hele vejen, og f.eks. biogas kan være et rigtig godt værktøj i den sammenhæng.

Jeg tænker klimavenligt, og i forbindelse med, at jeg muligvis bygger ny slagtesvinestald, er det tanken, at den skal opføres i billige materialer, som hurtigt kan afskrives og samtidig kan genbruges.

Jeg er medlem af Bæredygtigt Landbrug, men jeg må for en gang skyld rose Landbrug og Fødevarer for ideen om et klimaneutralt landbrug.

Sektoren går altid bagved, men her har vi selv ideen og er gået forrest.

Jeg mener dog, vi skal have en gulerod, hvis vi bliver mere klimaneutrale. Det kan være i form af lempeligere rammevilkår."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle