Jubel hos soholder - fantastisk løft i grise pr. årsso

Blog fra svinebedriften: Anne-Lene Papp, ny blogger for Svin Plus, er afdelingsleder i farestalden på Heinemosegård med 1.800 søer. Besætningen har være med i projekt PattegriseLiv 2.0 siden december, og på bare et halvt år er nøgletallet grise pr. årsso steget med seks grise.

Af Anne-Lene Papp - fortalt til Stig Bundgaard

Her på Heinemosegård er vi med i projektet PattegriseLiv 2.0, som har som mål at reducere pattegrisedødeligheden. Vi har meldt os som deltagere, fordi vi har for få fravænnende grise pr. årsso og for høj pattegrisedødelighed.

Jeg er selv farestaldansvarlig, og har været ansat på bedriften siden 2018.

Forløbet i PattegriseLiv 2.0 består af fem møder med staldskole med deltagelse af fire andre besætninger, plus seks konsulentbesøg i vores egen farestald.

Det hele sker over en periode på seks måneder. Vi begyndte i december 2019 og har både sidste staldskole og konsulentbesøg her i juni.

Her skal tallene være bedre - og vi er godt i gang

Vi har sat nogle mål op for en række nøgletal, som vi gerne vil nå i mål med ved udgangen af 2020. Det går faktisk allerede ganske godt, for vi har allerede rykket os fantastisk siden starten af projektet.

For fravænnede grise pr. årsso lå vi på 32,5 ved årsskiftet 2019/20. Dags dato er vi kommet op på ca. 38,5-39 grise pr. årsso, og et par uger har vi endda været oppe på 40,8. Målet ved udgangen af 2020 er sat til 40 grise pr. årsso.

For procent døde pattegrise i farestalden lå vi på 16 procent ved årsskiftet 2019/20. Dags dato er vi kommet ned på 10-11 procent. Målet ved udgangen af 2020 er sat til10 procent.

For egenfravænning lå vi på 12,3 grise pr. kuld ved årsskiftet 2019/20. Dags datoer er vi kommet op på 13,5 grise pr. kuld. Målet ved udgangen af 2020 er sat til 13,7 grise pr. kuld.

Anne-Lene Papp: Målet ved udgangen af 2020 er sat til 40 grise pr. årsso.

Staldskole og konsulentbesøg

PattegriseLiv 2.0 består som nævnt af staldskole og konsulentbesøg.

Til staldskolen samles vi til et møde med konsulenten samt en medarbejder fra hver fra de fem besætninger, som er med i gruppen. Den medarbejder, der er tilknyttet staldskolen på den besætning, vi besøger, giver en præsentation af besætningen og stalden, og fortæller, hvad problemstillingerne er, og hvad man gerne vil have sat fokus på.

Da gruppen var på besøg på Heinemosegård valgte jeg at have fokus på for mange ihjellagte grise, og hvordan jeg kan redde flere af dem. Når man går i stalden hele tiden, kan man nemlig blive blind på nogle ting, og så er det godt at få et kærligt los bag i. Det er i sidste ende godt for både søer, pattegrise og også os selv som medarbejdere, så vi ikke arbejder os selv ihjel.

Næste punkt på staldskolen er, at vi alle går ud i stalden i tre kvarter og følger arbejdet i farestalden. De fire andre besætninger har til opgave at stille en masse spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad det betyder.

Derefter går vi ud af stalden, og mødet fortsætter nu med at de besøgende medarbejdere kommer med forslag til, hvordan besætningen, man er på besøg hos, kan forbedre deres praksis. Alle fem besætninger skal nu udvælge mindst tre forslag fra idekataloget, som de hver især vil afprøve i deres stald.

Lige efter en staldskole, samler jeg vores medarbejdere og fortæller om hvad vi talte om i staldskolen, og hvilke ting vi skal prøve af i vores egen farestald.

Vi taler om de udvalgte emner, og aftaler at der eventuelt bliver indkøbt udstyr til opgaven. Et eksempel kan være hvis vi skal lave en kuvøse, og så skal der indkøbes kasser og en infrarød lampe.

Jeg gennemgår fysisk for medarbejderne, hvordan vi skal udføre den nye praksis. Det synes jeg virker bedst frem for at læse i en manual.

Ved konsulentbesøget møder rådgiveren op fra morgenstunden af og går med rundt ved siden af den medarbejder, der går hos de nyfødte, for det er her pattegrisedødeligheden er størst.  Rådgiveren ser på hvad medarbejderen gør og hvornår og hvordan, og kommer derefter med forslag til at ændre praksis hist og pist. Det er bare skidegodt, synes jeg.

Fire vigtige ting, der har rykket os

Hvis jeg skal vælge fire ting, som har været de vigtigste for at forbedre vores resultater er det følgende:

  • Bedre sammenhold blandt medarbejderne og meget bedre kommunikation i hverdagen
  • Få tingene gjort - lad være med at udskyde dem til i morgen
  • Forbedret praksis med at få syge dyr helt klar igen
  • Hyppig og grundig rengøring af udstyr, vogne, udskiftning af kanyler med mere

Hvad angår sammenhold har medarbejderstaben været gennem en proces det seneste halve år. Det er naturligvis vigtig, at vi alle kan samarbejde, og at det ikke har været godt nok tidligere, skyldes efter min mening at seks af de otte ansatte i stalden er fra udlandet. Vi kommunikerer på engelsk, og de har sprogmæssigt haft svært ved at forstå nogle ting. 

Kommunkationen er blevet bedre bedre nu, og så kører det hele bare nemmere. Vi snakker altid face-to-face, for det fungerer bare bedre end over en telefon.

Med til en bedre kommunkation hører, at man bruger sine øje. Du skal se på det enkelte dyr og altid fortælle dine observationer videre, for alt hænger sammen i en cirkel. Det er medarbejderne nu begyndt på, og det betyder rigtig meget.

Hvis vi fx skal fravænne en so, der er dårlig, så fortæller du til løbeafdelingen eller hospitalet, at der kommer en so, der skal forsætte med at blive behandlet fordi sådan og sådan. Eller skal søerne ind i farestalden fra transponderstalden, og der er magre søer, lægger vi en måtte ind under dem, så vi gør noget på forhånd. Det er vigtigt, at dyrene bliver behandlet som individer og får god behandling, for så hjælper de også os.

Man kan sige det på den måde, at kommer der noget skrammel ud fra farestalden, bliver det også til noget skrammel i løbeafdelingen og så videre. Det gælder om at være forberedt, så arbejdet bliver udført bedst mulig for alle, og ikke udelukkende for sin egen afdeling.

Udfør opgaverne med det samme

Det er også meget vigtigt ikke at udskyde arbejdsopgaver til dagen efter. Jeg synes alle medarbejdere nu har fået den indstilling, at tingene skal laves inden det hober sig op.

Skriv opgaven ned på en seddel, hvis noget er i stykker, og få det lavet hurtigt. Ellers ender det med at gå ud over dyrene. Fordelen er at det ikke bider dig bag i senere, og du får glæden bagefter.

Et eksempel er, når søerne skal ud af transponderstalden. Her går de gennem pinde med metalstænger, og hvis de stænger er i stykker, ridser de oven på soen, hvilket kan give kæmpe infektioner. Den slags vedligeholdelsesopgaver skal udføres straks.

En tredje vigtig ting er at sørge for at behandle søerne færdig på vores "hospital", der har sygestier med halm.

Et eksempel: Hvis en so har haft dårlig ben og er behandlet to gange, så skal man gå hele vejen med tredje behandling og få det færdiggjort. Lad være med at tænke, at to gange er vel godt nok, for så risikerer benet at være skidt igen i morgen. Et andet eksempel er, at vi tidligere nok har haft tendens til ikke at huske at få søerne aflastet fra drægtighedsstalden, hvis de har haft brug for det.

Endelig vil jeg fremhæve rengøring som en utrolig vigtig opgave. På alle automatsprøjter skal der skiftes kanyler, og få dem nu vasket hver dag, også om morgenen.

Flytter du et hold med bare lidt diarre fra en farestald til et andet sted, og der er en smule diarre på vognen, og du flytter grise uden diarre op på vognen, er risikoen, at de også får sygdommen. Få vasket vognen hver dag, for det betyder så meget.

Faktaboks

Anne Lene Papp

  • Afdelingsleder i farestalden på Heinemosegård, ansat siden oktober 2018, blogger til Svin Plus
  • Heinemosegård ligger ved St. Merløse på Midtsjælland. Ejet af Klaus Flemming Pedersen, derudover otte ansatte i stalden
  • 1.800 søer med produktion af 7 kilos grise, der sendes i klimastald på anden ejendom til 30 kilo og sælges
  • Vådfodring. For nylig gået over til 100 procent brug af indkøbt færdigfoder
  • Mælkeanlæg i alle farestalde
  • Fritgående søer og transponderfodring i drægtighedsstalden
  • Indkøber polte
  • Markbrug: 600 hektar omlagt til økologi med salgsafgrøder

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle