Julehandel klinger af - svineprisen falder
Danish Crowns svinenotering falder i uge 51 for både grise og søer.

Danish Crowns svinenotering for slagtesvin tager et fald på 20 øre til 8,50 kr. i uge 51. Noteringen for søer falder til 5,30 kr. pr. kg.

Det europæiske marked for fersk grisekød begynder så småt at se en ende på julehandlen, og det gør, at markedet tager farten af, før julefreden og de mange helligdage indtræder.

Det skriver Danish crown.

Britiske svineproducenter taber penge for første gang i fem årSvin Torsdag 13. december 2018 · 12:33

"Julehandlen klinger helt af i midten af næste uge, og med kun to arbejdsdage mellem jul og nytår er der mange aktører i forædlingsindustrien, der vælger at lukke ned henover julen, og det begrænser selvsagt aktiviteten", siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

I skrivende stund er der en god efterspørgsel på kamme, skinker og mørbrad. Markedet for brystflæsk, bove og forender er også godt, men allerede fra onsdag i næste uge er det stort set indenlandsk efterspørgsel på flæskesteg og hakkekød til frikadeller og medisterpølser.

Til landene udenfor Europa er der en stabil eksport til både Kina og Japan.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle