Jyske Bank: Kornprisen kan hurtigt stige

Jyske Bank: Vi er tæt på bunden, men langt fra toppen.

Ser man på de sidste fem års kornpriser, ligger bunden 17 kr. lavere end det aktuelle prisniveau, mens toppen ligger hele 76 kr. højere.

»Derfor skal man som svineproducent og kornkøber være parat til at dække sit forbrug af,« sagde Jeppe Tokkesdal, Jyske Markets, da han tirsdag holdt indlæg på Syddansk Svinerådgivnings fodermøde.

Den aktuelle kornpris ligger 15 procent lavere end gennemsnittet for de sidste fem år.

Jeppe Tokkesdal var ikke umiddelbart nervøs for, om der er tilstrækkelige mængder korn til rådighed.

»To gode produktionsår har kølet markedet og øget lagerbeholdningerne,« sagde han.

Der er i hvert fald to større jokere i markedet.

For det første er der usikkerhed om, hvor meget korn Rusland/Ukraine vil eksportere det kommende år.

For det andet betyder den stigende dollar, at EU-korn er konkurrencedygtigt på verdensmarkedet. Det kan betyde større eksport af hvede fra EU.

Begge dele påvirker udbuddet og priser i EU i stigende retning.

Alligevel var Jyske Markets bud, at kornprisen vil ligge omkring 115-120 kr. frem mod høst, og efter alt at dømme vil dette niveau holde året ud.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle