Kæmpe prisfald på tyske slagtesvin

Slagtesvin på det tyske marked styrtdykker med syv eurocent.

Så holdt det relativt høje niveau for noteringen på slagtesvin ikke længere. Noteringen dykker syv eurocent til 1,48 euro pr. kg svarende til 11,03 kr.

Det er et større udbud, der får prisen ned.

»Udbuddet på det tyske slagtesvinemarked stiger efterhånden efter hedebølgen til det normale niveau. Ikke desto mindre er antallet af slagteklare grise fortsat forholdsvis lavt. På den anden side klager specielt de store tyske slagterier igen i høj grad over det dårlige kødmarked. I forhold til den foregående uge er prisen for hele slagtekroppen faldet med en til to cent«, oplyser Danske Svineproducenter.

Producentforeningen oplyser endvidere, at antallet af slagteklare grise vil stige den kommende tid:

»I løbet af den forrige slagteuge var nogle af de store tyske slagterier begyndt at reducere slagtninger og øgede således prispresset. Derudover forventer de fleste markedsinteressenter, at antallet af slagteklare grise vil fortsætte med at stige i den kommende tid. For omsætterne blev det således kontinuerligt vanskeligere at afsætte slagtesvin til slagterierne til en fornuftig pris«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle