Køb af polte – hvilket avlsselskab skal jeg vælge? (opdateret)

Af Niels Hegelund, svinekonsulent, LMO

I LMO går vi ind for den frie konkurrence, så det er dejligt, at vi har fået noget konkurrence på avlsområdet.

DanAvl var enehersker i en årrække, men nye spændende initiativer er kommet på banen. Men hvad skal man som svineproducent vælge?

Som køber er det relevant at vide noget om:

• Økonomi: Hvad kan jeg forvente mig at opnå i produktionstal?
• Afsætning: Køber jeg et dyr hvis afkom jeg kan afsætte både i DK og til eksport?
• Brugsegenskaber: Hvordan er holdbarheden på polten, og er den nem at passe?

Vi har nu fire avlsselskaber. Hvad kan de tilbyde?

DanBred

Et åbent avlsprogram med otte-ni veldefinerede avlsmål og konkrete resultater på hver race. En beregnet avlsfremgang i 2018 svarende til 16,14 kr. pr. afkom.

Et avlsmål der er sammensat så 85 procent af fremgangen ligger på slagtesvineegenskaber.

Et dyr, der kræver et forholdsvis højt pasningsniveau, for at man kan få fuldt udbytte af dyrets egenskaber, hvilket man som bruger selvfølgelig skal være opmærksom på, hvis man har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Danish Genetics

Det største af de nye avlsselskaber med en stor andel erfarne avlere.

Danish Genetics har meldt ud, at de arbejder med nye avlsmål, som vi ikke kender indholdet af endnu. Indtil videre oplever vi, at det er et forholdsvist lukket avlsprogram, som foreløbigt indeholder nogenlunde de samme egenskaber som DanBred.

Danish Genetics bruger også et samlet avlsindeks, som angiver hvordan dyret producerer i forhold til et gennemsnit.
Men, vi mangler endnu nogle konkrete officielle avlsresultater. Vi har kendskab til, at Danish Genetics er i fuld gang med at opbygge deres setup ude i avlsbesætningerne, så vi ser frem til, at der snart kommer officielle avlsresultater, der gør at vi kan lave en faktabaseret sammenligning.

Erfaringer fra brugsbesætninger, der anvender sopolte fra Danish Genetics viser, at der endnu ikke er nogen særlig forskel til DanBred-polte.

Topigs Norsvin (TN)

Topigs Norsvin satser på en solinie, TN70, der efter sigende er rolig, robust, meget nem at passe, og en so som skal kunne fravænne alle sine grise selv. Det får man via høj mælkeydelse og ikke så høj kuldstørrelse.

Der foreligger ikke nogen officielle afprøvningsresultater, men resultater fra brugsbesætninger viser en kuldstørrelse, hvor der mangler 2- 2,5 levendefødte i forhold til DanBred dyr og et lavt antal dødfødte, 1-1,3 stk.

Og da der ikke skal bruges mange ammesøer, så er der færre diegivningsdage og dermed flere kuld pr. årsso. 

For producenter, som ikke gider bøvle med ammesøer og har svært ved at skaffe højkvalificeret farestaldspersonale, kunne TN sagtens være et alternativ. 

Men hvordan ser det ud totaløkonomisk? Der er meget få besætninger endnu, og derfor mangler vi fakta.

Møllevang - PIC

Jf. Møllevangs hjemmeside besluttede Møllevang i 2017 at drive selvstændig og uafhængig avl i alle tre racer.

Møllevang har derfor påbegyndt en udvælgelsesprocedure, som er skræddersyet til den kommercielle produktion, ved at dedikere sig til produktiv vækst og rolige stabile dyr, som skaber en højere indkomst for deres kunder.

Møllevang er tilknyttet PIC, som på den måde er tilbage på det danske marked. I LMO vurderer vi, at det kan blive udfordrende at drive avl med tre racer, idet det kræver rigtig mange dyr for at kunne skabe avlsfremgang og for at undgå indavl.

Konklusion

I LMO baserer vi vores rådgivning på faktabaserede sammenligninger, og som det fremgår af ovenstående er der stadig et stykke vej, før de nye avlsselskaber har data nok til at kunne lave en sober sammenligning.

Indtil videre er det kun DanBred, der leverer en åben vare med en attraktiv mulig økonomisk gevinst.

Det er min vurdering, at polte fra Danish Genetics og Møllevang endnu er meget lig polte fra DanBred, men i hvilken retning de udvikler sig ved jeg ikke endnu.

Topigs Norsvin kan være et valg, hvis du ønsker en lettere hverdag. Men også her mangler jeg data for at kunne vise om økonomien holder.

Opdateret fredag 14. juni 2019, kl. 14.15. Teksten er tilføjet en række uddybende betragtninger fra artiklens forfatter.