Betalt indhold af MSD Animal Health

Kender du Glässer bakterien? Den æder dit overskud

Transportsyge er det gamle ord for Glässers sygdom. Sygdommen har i Danmark ændret karakter fra en akut til en mere kronisk sygdomsform.

Forårsaget af stress og Haemophilus parasuis.


Helt tilbage i år 1910 fandt Karl Glässer en bakterie i noget betændelse i grise med bughindebetændelse. Grisene havde også tegn på brysthule- og hjertesæksbetændelse, og sygdommen blev i litteraturen kendt som Glässers sygdom. Men i daglig tale blev det til Transportsyge, fordi bakterien skulle hjælpes lidt på vej med noget stress af grisene. Transport af grisene er en almindelig form for stress, og derfor blev det ”Transportsyge” på dansk.

Selve bakterien forekommer i et antal typer. Der er ca. 15 typer at vælge imellem samt en hel del, der ikke passer ind i systemet. De forskellige typer har været grundlaget for studier i bakteriens udbredelse og dens sygdomsfremkaldende egenskaber. Nogen typer er mere udbredte, og nogle mere ondartet. I Danmark er type 4 mest udbredt mens type 5 er den mest almindelige i sygdomsudbrud.

Symptomerne på Glässers sygdom ses typisk som en akut sygdom eller som en kronisk og knap så synlig tilstand. Den klassiske version er et akut udbrud hos grise i sidste del af klimastaldsperioden eller først i slagtesvinestalden. Her kan alle symptomer være der på en gang. Bughinde- og brysthindebetændelse, hjertesæks- og hjernebetændelse og ledbetændelse. Grisene skriger, når de jages op, og ved de helt slemme udbrud findes grisene døde.

Den kroniske version er mere almindelig. Der kan i klimastalden være en lidt forhøjet dødelighed og ledbetændelse blandt slagtesvin eller gylte. Eventuelt forekommer der brysthindear og hjertesæksbetændelser ved slagtning. De praktiske erfaringer tyder på, at den kroniske version koster landmanden mere end den akutte. Bakterien kan derfor give store tab på sigt og derved påvirke overskuddet.

Hvor galt det går med en infektion afhænger af, hvor i grisen bakterien findes. Der er ingen symptomer, når den holder sig til næse og svælg. Hvis bakterien i stedet kan findes i lungerne, kan der være lidt eller ingen lungebetændelse. Men findes den i led eller kropshuler, så er der alvorlige symptomer.

En vigtig diagnose

Før i tiden har blodprøver været brugt til at diagnosticere Glässers sygdom, men fordi bakterien også forekommer hos raske grise, er metoden ikke helt god. Derfor har laboratorierne i Danmark opgivet at undersøge blodprøver. Bakterien kan med noget held dyrkes på almindelig vis, og derefter kan typen og antibiotikafølsomhed bestemmes.  Ultimativt bruger laboratorierne en meget specifik metode, der baserer sig på genkendelse af bakteriens DNA. Når den er positiv, så er du helt sikker på resultatet.

Antibiotika har almindeligvis en god effekt på bakterien, hvis der altså handles hurtigt nok. Resistens er ikke det store problem, og almindelig penicillin virker godt til behandling. Vaccination er et alternativ til antibiotika, og vaccination kan beskytte både søer og grise.

Det store problem ligger i de forandringer sygdommen giver i grisene. Ledbetændelse får et kronisk forløb og forkrøbler grisen, mens bug- og brysthindebetændelser resulterer i forringet produktionsresultater. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne, for at kunne handle hurtigt. 

Hvis Glässers sygdom kan være aktuel i din besætning, skal du spørge din dyrlæge om mulighederne for diagnostik og behandling. Det kan i sidste ende spare dig penge og sikre bedre velfærd i din besætning.

Faktaboks

  • Glässer sygdom forårsages af bakterien Haemophilus parasuis, der er beslægtet med bakterierne Pasteurella (kompliceret lungebetændelse) og Actinobacillus (ondartet lungesyge).
  • De er gram-negative bakterier, som er følsomme for penicillin.
  • Haemophilus skifter snart navn til Glaesserella.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, Haemophillus, parasuis, Glässer, Glaesserella, Transportsyge

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.