Kendt landbrugsboss udvider: Her er Danmarks - måske - største slagtesvinestald

Asger Krogsgaard har udvidet sin slagtesvinestald Mastrup nordøst for Ringkøbing. Med udvidelsen rykker stalden op i den absolutte top blandt landets største slagtesvinestalde. Læs mere om stalden i det nye nummer af fagmagasinet SVIN Special, der udkommer mandag 17. september.

Tilbage i 2012 kunne Asger Krogsgaard, der besidder en række topposter i dansk landbrug, invitere til åben stald for sin slagtesvinestald, som dengang kunne huse omkring 17-18.000 slagtesvin.

Allerede dengang var der tale om en stor slagtesvinestalde, men nu er stalden blevet endnu større, idet de 4.400 stipladser er blevet suppleret med yderligere 4.700 stipladser.

Dermed er kapaciteten øget til cirka 37.000 slagtesvin, som gør den til landets måske største slagtesvinestald.

Mål om full-line-produktion

Baggrunden for udvidelsen af Mastrup-gården er ifølge Asger Krogsgaard lige til:

»Vores mål med udvidelsen af Mastrup er, at vi fremover bliver full-line-producent. Hidtil har vi opfedet to tredjedele af vores smågrise selv, mens en tredjedel er blevet solgt.

Det ændrer sig nu, hvor vi kan opfede et større andel selv«, siger Asger Krogsgaard, der har to sohold med henholdsvis 1.100 og 600 søer.

Det er nemlig fortsat ikke alle cirka 55.000 smågrise, som Asger Krogsgaard producerer, som han også selv opfeder i egne stalde.

»Vi har en nabo til vores største sohold, som er slagtesvineproducent. Han køber årligt 10.000 af vores smågrise, og den ordning fortsætter af hensyn til vores sundhedsstatus i soholdet«, fortæller Asger Krogsgaard, som dermed selv er ude at indkøbe smågrise for at kunne fylde de ialt fire slagtesvinestalde, som han producerer slagtesvin i.

I dag ejer han to af de fire slagtesvinestalde, mens de to andre er lejet.

Læs mere om Asger Krogsgaards stald i magasinet SVIN Special, der udkommer 17. september.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle