Kinesisk storproducent vil overvåge host, skrig og temperaturer

Kunstigt intelligens: Nyt kinesisk sporingssystem kan reagere på host, skrig og temperaturer.

I håbet om at effektivisere Kinas storskala svinefarme er den kinesiske koncern Alibaba gået sammen med svineproduktionsselskabet Dekon Group og svinefoderproducent Tequ Group for at udvikle og implementere et nyt sporingssystem drevet af kunstig intelligens. Det skriver netavisen theverge.com.

Aftalen kommer, ifølge theverge.com, til at koste titusindvis af millioner dollars.

Det nye intelligente system skal erstatte de nuværende RFID-systemer, som anvender radiobølger til at identificere og følge mange tusinde grise. 

Selvom RFID-systemerne er pålidelige, så er de nemlig dyre og tidskrævende at administrere, skriver theverge.com.

Det nye system skal i stedet overvåge og tælle grisene via kameraer i loftet. Hver gris vil få et individuelt nummer på ryggen, som kameraerne kan identificere.

Kameraerne designes til at kunne estimere sundheden hos det enkelte dyr. Via infrarøde sensorer kan de nemlig måle svinenes temperaturer og landmanden ved herved, hvor meget de enkelte dyr bevæger sig.

Desuden kommer systemet, ifølge theverge.com, til at indeholde stemmegenkendelsesværktøjer. Systemet kan reagere på smågrisenes hvin og skrig, og landmanden vil blive advaret, hvis eksempelvis en so lægger sig på smågrisene.

Systemet kan ligeledes afhjælpe sygdomsspredning, idet det kan alamere landmanden, hvis der er hoste fra smågrisene.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle