Kjellerup klædt på til at sikre hurtige prrs-svar

Ny prrs-plan kommer til at indeholde et obligatorisk system, der sikrer, at prrs-status kendes for alle besætninger. Nye pcr-maskiner i Kjellerup skal sikre hurtigt prrs-svar.

Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup har i foråret 2021 fået opgraderet analyseudstyret med nye pcr-maskiner - og det giver mulighed for at give svar på indsendte prøver inden for få dage.

For at sikre en hurtig vej til behandling af sygdom i bedrifter og sikre at fødevaresikkerheden er i top har Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup netop en strategi om at give et smidigt og hurtigt sagsforløb.

For at kunne gøre dette er effektive analysemaskiner et must, fortæller Seges Gris

I folkemunde har pcr været et hyppigt brugt ord det seneste halvandet år. Men det er de færreste, der ved, at pcr-analyser ikke kun bruges til at analysere podeprøver til corona-tests.

Der findes mange pcr-analyser på materiale fra grise, der kan stille den korrekte diagnose og dermed gøre behandlingsforløbet så korrekt og hurtigt som muligt.

Ny PRRS-strategi

Sundheden er allerede høj i danske stande, men kan blive endnu bedre. Der er en ambition for at få en national strategi for reduktion af prrs i samarbejde med Danske Svineslagterier, Dyrlægeforeninger og Fødevarestyrelsen.

Og det glæder sektordirektør, Christian Fink Hansen, at de er ved at få udarbejdet en plan.

Den kommer til at indeholde et obligatorisk system, der sikrer, at prrs-status kendes for alle besætninger.

Dernæst skal det sikres, at alle er motiverede for at bekæmpe prrs, siger Christian Fink og fortsætter:

"Jeg ved, at det kan give udfordringer, men vi er i en situation nu, hvor flere og flere besætninger bliver ramt. Nogle endda meget hårdt. Det er som nævnt især so-holdere, som kan se konsekvenserne af at have prrs. Men smitten kan også komme fra slagtegrisebesætninger."

En hurtig afklaring

Pcr-maskinerne anvendes også til at analysere sokkeprøver, der er gødningsprøver.

Med de nye pcr-maskiner er det nu ofte muligt at få svar på prøverne allerede inden for få dage. Det nye udstyr har betydet, at afprøvningsstationen Bøgildgård har analysesvar på ugens indsatte grise inden weekenden, så arbejdsgangen på afprøvningsstationen optimeres.

Det er nemlig vigtigt, at grisene inden indsættelse er testet negative for prrs, da Bøgildgård er deklareret fri for prrs.

Analysesvarene anvendes blandt andet til at afklare, om diarré skal behandles med antibiotika eller forebygges med vaccination. Med en pcr-analyse er det samtidig muligt at påvise den smitsomme tarmlidelse svinedysenteri hos grise.

Nye tests hos Laboratorium for svinesygdomme

I arbejdet med at sanere sygdomme, herunder prrs, spiller Laboratorium for svinesygdomme en vigtig rolle, da de får en del af de test, som skal bruges i arbejdet.

De seneste år har laboratoriet gennemgået en rivende udvikling. De har opgraderet kapaciteten med ny teknologi, og de kan derfor levere hurtigere testsvar. En del af processerne er også blevet digitale, så det generelt tager kortere tid fra en prøve indsendes, til du og din dyrlæge får svar.

"Så brug dem, når sundheden skal forbedres," siger Christian Fink Hansen.

Emneord Grisekongres 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle