Kold tyrker i farestalden har givet bedre resultater

I en svinebesætning betød den gode vilje hos medarbejderne, at de flyttede alt for meget på pattegrisene. Det kom der ikke noget godt ud af.

Konsulent Anders Andersen, Velas, rådgiver en besætning, der havde store problemer med høj dødelighed før fravænning og med kvaliteten af de fravænnede grise.

Han kom ind som rådgiver på et tidspunkt, hvor ejer og personale var frustrerede over ikke at opleve succes med de tiltag, de gennem et års tid havde prøvet sammen med dyrlægen.

De havde lavet en grundig sygdomsdiagnostik og efterfølgende ændret medicineringen, men desværre uden bedre resultat.

Dernæst blev foderkvalitet og fodringsanlæg gennemgået, også uden at finde fejl. Endelig satte man mere mandskab på i farestalden, også uden det ønskede resultat.

Da Anders Andersen kommer på besøg, konstaterer han, at staldene er gode og medarbejderne motiverede.

»Det kneb derimod med søernes pasningsevne og sundheden hos pattegrisene, og fravænningsvægten var kun lidt over fem kg«, lyder det fra konsulenten.

Årsagen til den ringe pasningsevne skulle ifølge hans opfattelse findes i, at der bliver byttet meget rundt på pattegrisene, og der bliver lavet mange opsamlingshold.

Han foreslår følgende:

Tæl patter på søerne før faring, og læg det antal pattegrise til soen, som der er patter til.

Kun kuldudjævning ved fødsel. De mindste grise samles ved det bedste yver.

Herefter ingen flytning af grise, og der laves ikke opsamlingshold.

Alle grise fravænnes efter alder, uanset størrelse, altså ingen tilbageflytning.

»Ejeren var villig til at prøve de fire punkter, men var også bange for, om dødeligheden både før og efter fravænning ville stige«, forklarer Anders Andersen.

Han besøger derfor besætningen igen en morgen og hjælper med kuldudjævning.

Han ringer derefter de følgende fredage, hvor de fravænner.

Den første uge steg dødeligheden i farestalden, og fravænningsvægten var uændret, men allerede anden uge begynder billedet at vende.

»De mindste grise var stadig små, men de store grise vejede nu tæt ved syv kg«, fortæller Anders Andersen.

Han tilføjer, at de mindste grise fra sidste uge klarede sig overraskende godt. I uge tre og fire går det fremad, og i dag er fravænningsvægten 7,5 kg. Samtidig er egenfravæningen gået fra 12,0 til 12,9.

Faktaboks

4 gode råd om farestalden

  • Patteantal: Tæl soens patter umiddelbart før faring. Læg det antal pattegrise til soen, som der er patter til.
  • Kuldudjævning: Må kun ske lige efter fødsel. De mindste grise samles hos en so med et godt yver.
  • Ingen flytning: Efter kuldudjævning er det forbudt at flytte grise fra en so til en anden. Det indebærer også, at der ikke må laves opsamlingshold i farestalden.
  • Fravænning: På fravænningsdagen fravænnes alle grise, der er gamle nok uanset størrelse. Man flytter altså ikke grise tilbage eller laver opsamlingshold i farestalden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle