Konsulent: Overvej at forsikre dig mod tab ved afrikansk svinepest

Selv om man ikke direkte bliver ramt af afrikansk svinepest, bør man overveje at forsikre sig mod tab, mener konsulent Mogens Bækgaard i næste nummer af Magasinet SVIN, der udkommer mandag 19. november.

Af Mogens Bækgaard, konsulent, SvineExperten

Risikoen for angreb af afrikansk svinepest i Danmark er ikke voldsom stor, forudsat vi overholder streng smittebeskyttelse.

Den største fare ligger i madaffald, der efterlades i naturen, og som efterfølgende bliver ædt af et vildsvin.

Selvom risikoen er lille, må den ikke undervurderes.

På den baggrund kan det være relevant at overveje at forsikre sig mod det økonomiske tab i tilfælde af at svinepest vil ramme en dansk bedrift. Forsikringen gælder også, selv om det ikke er ens egen besætning, der bliver ramt af svinepest.

Der er et par forsikringsselskaber, som dækker såkaldt afledte tab. Det vil sige det beløb, slagtesvinenoteringen eller smågriseprisen falder som følge svinepest i Danmark, selvom ens egen besætning ikke bliver ramt.

Præmie og selvrisiko forhandles individuelt. Derfor skal der indhentes tilbud og ud fra det vurdere, om der skal tegnes en forsikring, eller man tør løbe risikoen, men muligheden for at forsikre det økonomiske tab er altså til stede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle