Konsulent: Sørg for disse fem ting og du får den robuste fravænningsgris

Hvordan definerer man den robuste gris. Er det størrelsen alder eller sundhed, der skal satses på?

Af Søren Sloth, svinerådgiver, LandboNord

Produktivitetsstigningen i soholdet gør at vi fravænner yngre og mindre grise i dag, end vi gjorde for fem år siden.

Vi har via management omkring fodring, antibiotika og zink i fravænningsfoderet håndteret udfordringen med mindre og ikke mindst yngre grise.

Branchen står de næste år overfor for en massiv udfordring på grund af udviklingen med flere grise produceret hvert år i samme bygningssæt og udfasningen af zink indenfor maximalt fem år.

Kombinationen gør, at vi i stigende grad kommer til at vurdere vores produktivitet ud fra andre parametre en blot grise pr. årsso. Størrelse, alder og sundhedsniveau på grisene vil uden tvivl få en langt større opmærksomhed.

Mange forslag til løsninger

Der er allerede løsningsforslag fremme i branchen for at øge størrelse og alder på de fravænnede grise.

Det være sig automatiske fodermaskiner, mælkekopanlæg og mini-vådfoderanlæg til grise inden fravænning. Fælles for disse anlæg er at de skal hjælpe med at øge kapaciteten pr. faresti, så der kan fravænnes flere kg og flere grise pr. år pr. faresti. Dette gøres som oftest, for at kunne fortsætte med uændret antal søer på ejendommen.

I takt med at zink og antibiotika forbruget reduceres vil den ”den robuste fravænningsgris” blive mere attraktiv, og det stiller krav til producenten af fravænningsgrise.

Men hvordan definerer man den robuste gris? Er det størrelsen alder eller sundhed der skal satses på?

Den robuste fravænningsgris - fem ting

Nedenstående er et bud på fem parametre, som alle er væsentlige.

1. 25 dage ved fravænning, ikke som en gennemsnitsbetragtning, men som minimumsalder på den enkelte grise.

2. 6,5 kg, svarende til 220 gram daglig tilvækst i farestalden i gennemsnit fra 1 kg til 6,5 kg.

3. Pattegrisen er blevet tilbudt tørfoder fra den er 10 dage gammel.

4. Pattegrisen er fri for luftvejslidelser.

5. Pattegrisen har fået råmælk i minimum 8 timer.

De ovenstående punkter er kendt viden, som desværre har stået i skyggen af jagten på flere liv.

De fem punkter hænger sammen. Hvis vi som udgangspunkt begynder at fokusere på at sektionere vores farestalde og producerer batch ud af farestalden er vi allerede langt.

Specielt udfordringer med luftvejslidelser falder, når vi begynder at respektere sektions inddeling. Færre infektioner øger tilvæksten og kvaliteten af den enkelte gris.

Det er derfor vigtigt at finde den eller de løsninger på den enkelte ejendom, der gør, at der kan fravænnes den robuste grise.

Det kan være ændringer i holddrift, færre søer eller flere farestier.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle