Konsulent: Soholdere har stor succes med denne foderplan

Af Keld Sommer, svine- og byggerådgiver, VKST Husdyr & Miljø

I 2017 kom der flere nye anbefalinger, der virkelig kan gøre en forskel for både pattegrisedødelighed og søernes mælkeydelse.

Vi har rigtig mange og gode tilbagemeldinger fra producenter om, at den gode effekt holder på den lidt længere bane.

Foderstyrke op til faring og den første uge efter faring

Efter et par år med skiftende anbefalinger for fordøjelig råprotein, mange ideer og staldgangsafprøvninger med tildeling af før-faringsfoder bestående af fibermix, kagemix og vilosoya med mere, virker det som om, vi er landet på noget der virker, og ikke mindst er meget simpelt.

Vores anbefaling er, at man optimerer sit diegivningsfoder, så soen til hver en tid, både før faring og i den efterfølgende diegivning, tildeles minimum 500 gram fibre ved hjælp af høj andel byg eller eksempelvis roepiller.

En af nøglerne til succes med traditionel fodring, uden kagemix eller lignende er at sikre den rigtige mængde til søerne, både før faring og især den første uge efter faring.

Vores anbefaling er, at søer fra ca. tre uger før faring, og frem til så tæt på faring som muligt, tildeles 3,5 FE pr. dag.

Nogle besætninger kan fint tildele 3,5 FE pr. dag helt frem til faring, andre skal justere ned en dag eller to inden faring for at undgå farefeber. Når der justeres ned, anbefaler vi aldrig at gå under 3,0 FE pr. dag, for så risikerer vi, at soen mangler energi til faringen.

Tegn på manglende energi er lange faringer, over 5-6 timer, for mange dødfødte grise, og søer der kommer dårligt i gang efter faring.

Giv foderstyrken gas efter faring

Tidligere havde vi en tommelfingerregel, der hed maksimalt 5,5 FE pr. dag på dag syv efter faring.

Erfaringerne fra dengang var, at pressede vi foderoptagelsen op den første uge, risikerede vi at søerne kunne optage mindre foder i den sidste uge af diegivningen.

Forsøg havde påvist dette, så det var ikke taget ud af det blå. Men med den nyeste viden ligger vi nu nærmere på 6-6,5 FE pr. dag på dag syv. Det kan lyde af en lille forskel, men det er faktisk plus 15 procent.

Resultaterne er tydelige. Søerne kommer bedre i gang med at malke, og yverne bliver synligt mere udviklede. Fravænningsvægten er flere steder steget med 3-400 gram, og det er altså noget der gør en forskel i klimastalden.

En yderligere bonus er mindre huldtab på søerne, der derved har lettere ved at genskabe korrekt huld i den efterfølgende reproduktion. Det er til gavn for foderøkonomien og ikke mindst og forventelig bedre reproduktion.

Det er meget befriende, at vi nu har en foderstrategi, der kan stå alene, uden suppleringsfoder af den ene eller anden slags.