Konsulent: Tænk dig godt om, inden du kaster dig over slagtesvin

"På sigt vil jeg gerne have slagtesvin«.

Sådan lød det fra en af tilhørerne på LandboNords temaaften ’Afsætning af grise i fremtiden’, og et skifte til slagtesvin var også et gennemgående tema for aftenen, der trak godt 100 tilhørere i Gigantium i Aalborg.

Anledningen til arrangementet var blandt andet ansporet af den aktuelle situation med meget lave puljenoteringer og smågrisekontrakter, der opsiges.

Selv om puljenoteringerne er rekordlave i disse uger, så blev tilhørerne flere gange mindet om, at afsætning af smågrise til udlandet efter puljenoteringerne ikke har været en så dårlig forretning, hvis man sammenligner med afsætning via den beregnede notering over de seneste ti år.

Det pointerede LandboNords strategi- og virksomhedskonsulent Morten Elkjær i sit indlæg, hvor han sammenlignede den beregnede notering med den tyske Nord-West-notering - begge uden tillæg.

Først ind i 2020 er den resultatmæssige fordel for alvor vippet over til fordel for de soholdere, der har solgt deres smågrise efter den beregnede notering.

Men isoleret set har de to seneste år været trælse, hvis producenten har solgt efter puljenoteringerne.

»I 2020 ser det ud til, at der en forskel til fordel for den beregnede notering på 2,3 mio. kr. Det er nogle penge at sige enten goddag eller farvel til«, sagde han og nævnte, at de foreløbige tal for 2021 viser en forskel på 2,1 mio. kr. for en besætning med 1.000 søer.

Med i ligningen skal også, at hvis soholderen med en effektivitet på 35 grise pr. årsso har formået at opnå et mertillæg ved eksport på syv kr. går regnestykket i break even.

Gå grundigt til værks

Går man i seriøse overvejelser om at koble slagtesvin på sin produktion, rådede svinerådgiver Preben Høj fra LandboNord til at gå grundigt til værks og blandt andet forholde sig til, hvad man har fået for sine smågrise, hvilke omkostninger en ny stald har og, at en stald med op til 40.000 slagtesvin som udgangspunkt kræver et udbringningsareal på 700 hektar.

»Sådan et anlæg har 24.000 m3 gylle årligt, så det er ikke bare for sjov, når jeg siger, at jer, der ikke skal have slagtesvinestald, I slipper da for noget bøvl«, sagde han med et smil.

Han opfordrede endvidere til at gå benhårdt efter den rigtige lokalitet for stalden, for en forkert placering kan blive dyr ift. krav om miljøteknologier.

Fremtiden skal være indtænkt i lokaliteten og muliggøre en udvidelse.

»Der er mange, der bygger det, de tror er deres allersidste stald, de skal bygge, og så tre-fire år efter skal vi ud og tegne igen«, sagde han og opfordrede til, at man allerede skitserer en eventuel udvidelse, når stregerne skal slås til en stald.