Kontrol viser for få aktive sædceller i en række sæddoser hos ornestationer

Kontrol af sæddoser hos Ornestation Mors og Hatting KS viser, at ornestationerne i en række tilfælde ikke lever op til reglerne for DanBred KS-stationer.

Både Ornestation Mors og Hatting KS overholder ikke reglerne for DanBred KS-stationer, der angiver, at 95 procent af de producerede sæddoser skal indeholde mere end 2,1 mia. motile (aktive, red.) sædceller, når det handler om navnesæd, og der skal være 1,75 mia. motile sædceller i produktionssæd.

En løbende indsamling i danske avls-, opformerings- og produktionsbesætninger, som KS-selskaberne ikke har været vidende om, har vist, at reglerne ikke bliver fulgt.

"Blandt de indsamlede sæddoser hos svineproducenterne det seneste år viser analyserne for Hatting KS, at 92,8 procent af sæddoserne med navnesæd og 94,3 procent af sæddoser med produktionssæd er godkendt. For Ornestationen Mors er 89,2 procent af sæddoserne med navnesæd og 87,5 procent af sæddoser med produktionssæd godkendt", skriver Seges Svineproduktion i et notat.

Foruden den løbende indsamling af sæddoser indsender KS-selskaberne hver uge sæddoser fra deres produktion til kvalitetskontrol. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle