Kortere inseminationstid giver mere tid til faringer
Hos Claus Bruun Jørgensen bruger de nu væsentligt kortere tid på at inseminere. Investeringen er ikke særlig stor, men det er gevinsten.

En mindre investering for cirka tre år siden har nedsat tidsforbruget ved inseminering af søer og sopolte gevaldigt.

På GrønBo lidt uden for Tinglev, skiftede de fra traditionel inseminering, med tre til fire mand og stimulering, til en hurtigt og effektiv metode med en wire, elastikker og klemmer, samt kun én medarbejder.

”Der er sjældent noget, som kan tjenes hjem på en måned, ja hvis det ikke kun tager en uge før den her investering er tjent hjem”, siger Claus Bruun Jørgensen, som siden 1994 har ejet GrønBo svinebesætningen.

Besætningen består af 2.000 søer og 11.000 pattegrise der sælges ved 30 kg. Der er i alt 15 medarbejdere.

 

Sædposen og kateteret. Privatfoto.

tidligere medarbejder kom på ideen

For omkring tre år siden kom en tidligere medarbejder forbi og spurgte, hvorfor de hos Claus stadig brugte den traditionelle metode til at inseminere deres søer.

Der hun arbejdede nu, stimulerede de ikke længere søerne, når de skulle insemineres, men satte kateteret i og hængte posen op på en wire bag soen.

Claus tog med ud og så, hvordan de gjorde det, og der skulle ikke meget til at overbevise ham om, at det var en god ide.

 

Klemmen sidder fast i sædposens top og er forbundet til en elastik så den kan give sig. Privatfoto.

 

medarbejder man stoler på

Førhen brugte de 10 minutter pr. so og var tre til fire mand om det. Nu tager det 15 minutter for en række på 27 søer, og der er kun én mand om det.

”Når søerne skal insemineres, er der kun én mand om det – og det er vigtigt, for man sparer intet ved at have to til det”, siger Claus.

Det er essentielt, at det er en god medarbejder, man stoler på, som udfører opgaven. Så hellere at medarbejderen er lidt langsommere, og det bliver gjort godt.

”15 minutter til eller fra gør ingen forskel, førhen ville det jo have taget 20 timer for tre-fire mand”, siger han.

 

I videoen ses en medarbejder, som sætter kateteret i soen, sædposen fast på kateteret og derefter sædposen fast i en klemme. Klemmen hænger på en elastik, som sidder fast over søerne i en wire. Der ses også, at søerne nemt kan lægge sig uden posen falder af. Privatvideo.

 

klemme, elastik og wire

På GrønBo har de transponderfodring og kender dermed sonumrene på forhånd.

Forud for inseminering er der lavet lister med sonumre, så man nemt kan skrive ugenumre ned efterfølgende. Det giver ingen fejllæsninger af sonummer – som ellers nemt bliver en tidsrøver.

Søerne lukkes ind i boksene og står på rækker af 27 søer.

Herefter lukkes fem sultne, og det er vigtigt de er sultne, orner ud og fordeles i fem stier foran søerne.

Alle søer, der viser stående brunst insemineres og sædposen hænges op i en klemme, som via en elastik hænger på en wire.

Det tager cirka 15 minutter at inseminere, hænge sædposerne op og skrive ugenumrene ned på sotavlerne ved en række søer. 

Når en række er klaret, tages to til tre af ornerne med hen til næste række af søer.

Her gentages proceduren med at isætte kateter og hænge posen op, samt notere ugenummer.

Når rækken er færdig, går man tilbage til den foregående række og tager sædposerne ned.

 

I videoen ses at det tager medarbejderen meget kort tid, efter inseminering, at skrive alle søerne op. Privatvideo.

 

Slipper selv sædposen

Hvis enkelte søer ikke automatisk har taget sæden, kan man give posen et lille tryk, og så tager de næsten alle samen sæden uden problemer.

Da sædposen sidder fast i en klemme, som sidder på en elastik, så kan soen godt lægge sig ned, uden det giver problemer – elastikken søger for at posen følger med.

På GrønBo har de ikke problemer med, at kateteret falder ud før tid. Derimod falder en del automatisk ud af soen, når soen har taget al sæden.

Efter søerne er insemineret, kommer de ud i fællesbokse igen, hvor de går 65-70 sammen.

 

Når klemmen ikke er i brug, sættes den fast i elastikken. Elastikken er bundet fast til en wire, der løber på langs henover rækken. Privatfoto.

 

ingen ændring i farringsprocent

Medarbejderne var i starten bekymrede for, at det nye system betød fyringer, men det gjorde det ikke.

"Vi har flyttet arbejdskraften og bruger f.eks. mere tid på faringer nu”, siger Claus.

Faringensprocenten har i mange år ligget på 88 procent, dog mener Claus, at dette kunne være to til fire procent højere, hvis ikke søerne kom direkte i fællesbokse.

Antallet af totalfødte steg i starten, da de skiftede over til dette system, men er nu stagneret på 20,5 totalt fødte.

Nu handler det ikke længere om at få antallet af totalfødte til at stige, men i højere grad om at få antallet af dødfødte ned, som ligger på 1,92.

På GrønBo har de forsøgt at nedbringe antallet af dødfødte med forskellige tiltag, desværre har ingen af dem endnu vist sig at være vejen frem. Et af forsøgene, har været med større farestier.

De har traditionelle farestier, oprindeligt 240*150 cm og så afprøvet farestier der er 270*170 cm. De har ikke set nogen forskel i dødelighed i det to stier.

”Det er jo meget godt, ellers var vi jo nødt til at bygge det hele om”, griner Claus.

De forsøger sig nu med øget aftenpasningen. De tre aftner om ugen, med flest faringer, er der medarbejder i stalden.

Dog er målet at få endnu flere aftenpasninger, og også natpasninger.

 

Da der fodres med transponder system, kendes søernes placering og sonummer fra start. Dette er noteret på tavlen inden inseminering, så man ved inseminering blot skal udfylde ugenummer. Privatfoto.

 

virker også på sopolte

Det er ikke kun søerne, systemet fungerer til, hos GrønBo er det også sådan poltene insemineres. En gang i døgnet lukkes ornerne ind foran dem, efter de har været ovre foran søerne.

De polte, der er i stående brunst, bliver insemineret på samme måde som søerne.

De få polte, som viser tegn på brunst med hævet vulva og slimet flåd, men som ikke er i stående brunst, stimulerer de, og så tager de som oftest også sæden selv.

Det tager lidt længere tid med sopoltene, cirka dobbelt så lang tid at tage sæden sammenlignet med søerne, så derfor har de oftest to rækker i gang på samme tid.

Søerne og sopoltene hos Claus er ikke brunstsynkroniseret.

Fem orner sættes ind i fem stier foran en række af 27 søer. Privatfoto.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle