Lær om lav pattegrisedødelighed af de bedste besætninger

Mens pattegriseoverlevelsen faldt i gennemsnit, er der status quo for de 25 procent bedste. Det viser, der er et stort potentiale for mange, mener Christian Fink Hansen.

Der er et væsentligt potentiale for de mange besætninger, der i disse år ikke formår at fastholde niveauet for pattegriseoverlevelsen eller oplever, overlevelsen går den forkerte vej.

Det vurderer Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, på baggrund af offentliggørelsen af rapporten om landsgennemsnittet.

For ved at dele svineproducenterne op efter effektivitet, viser det sig, at de 25 procent bedste har en totaldødelighed på 19,8 procent mod 25,0 procent hos den ringeste fjerdedel.

»Der er fortsat et stort potentiale for forbedringer og øget effektivitet. Landsgennemsnittet for 2018 viser, at der fortsat er besætninger, som kan udnytte det store potentiale, ny teknologi og viden betyder, og dermed fortsat opnå gode produktionsresultater. Dette underbygges både af udviklingen for de 25 procent bedste samt det vægtede gennemsnit«, understreger han.

Læs om svineproducent, der har succes med at lave ammesøer flere gange dagligt

Han kan også konstatere, at de 25 procent bedste fravænner 36,1 grise pr. årsso, mens de 25 procent ringeste i gennemsnit blot formåede at fravænne 29,9 grise pr. årsso.

Det er en forskel på 6,2 grise pr. årsso, og forskellen er blevet betydeligt større på et enkelt år.

»Tallene for de 25 procent bedste viser, at de formår at få implementeret ny viden og teknologi i deres produktion. Derfor håber jeg på, at vi kan få deres viden og erfaringer bragt videre til deres kolleger i branchen«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle