Landmænd bortforpagter svineproduktionen - lever godt på marmelade

Annette og Henrik Sørensen er begge uddannede landmænd og overtog Holtetgården, nu Hybengaarden, i Vendsyssel i 1984 med svineproduktion på 8.000 slagtesvin og 100 hektar.

I 2014 og 2015 valgte parret - der er i 50'erne - at bortforpagte landbruget og hellige sig deres produktion af marmelade. Nu har de fået kronet deres arbejde - der har vist sig at være en fornuftig forretning - med en fornem pris.

Annette Sørensen står for administrationen og forsendelser, Henrik Sørensen koger, passer hybenmarken og står for salget. De har en fultidsansat, der står for mærkning og pakning, og så får ægteparret en gang imellem hjælp fra deres søn på 19, der agerer smagsdommer, når de producerer nye produkter. 

"Det er mange år siden, vi startede. Med det blev lige så stille mere og mere. Nu har vi indrettet lokaler her på gården, hvor vi både producerer marmeladen og mærker det. Nogle gange er sådan nogle skift tilfældigt, og det var det bare her," fortæller Annette Sørensen. 

Ægteparret havde for mange år siden en jordbærmark. Derfor modtog de fagblade om bær, hvor de en dag læste en artikel om, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorfor man importerer i stedet for at producere hyben i Danmark.

Annette og Henrik valgte at prøve hyben af i 1990. Siden er det vokset. Hos LandbrugsAvisen skrev vi senest om dem i 2010, hvor indtægten fra marmeladen blot var med til at forsøde tilværelsen som svineproducenter. Fire år senere, i 2014, lukkede de svineproduktionen og satsede 100 procent på hyben. Marmeladen bliver solgt i specialbutikker, gårdbutikker, Salling Super og nogle få Meny-butikker.

"Vi laver cirka 220.000 glas om året. Det er ikke stort for et stort firma, men det er stort for os. Det, vi laver, er et håndværk, en unik vare, hvor vi står med hænderne nede i det. Det er lidt ligesom at lave mad til daglig. Et håndværk," siger Annette Sørensen. 

Vinder pris for hybenmarmelade 

Familien Sørensen har kun hybenmarker på ejendommen, men laver også andre typer marmelader på frugt, de køber fra andre. Det meste er dansk. Kun havtorn, tyttebær og tranebær kommer fra Finland og Sverige. Selvom marmeladeproduktionen ikke er økologisk, så går familien meget op i at være et håndværk, de kan være stolte af. Det er nok også derfor, at deres hybenmarmelade har vundet en hæderspris fra Det Danske Gastronomiske Akademi. Akademiets begrundelse er, at Hybengaarden har skabt et produkt, der forædler lokale og sunde bær. 

"Vi har det lidt vildt over, at vi har vundet. Det havde vi slet ikke forventet. Det var en vild overraskelse," fortæller marmelademagerinden, der sammen med sin mand og søn skal til København på lørdag for at modtage diplomet. 

Både Henrik og Annette går op i at levere et produkt, der både emmer af historie og håndværk. Noget de kan mærke, forbrugerne går op i. 

"Vi kan løbe rundt, fordi vores kunder giver en pris for vores håndværk. Vores kunder sætter pris på historien og håndværket bag. Og heldigvis lever vi i en tid, hvor det kan betale sig at leve af marmelade. Der kommer mere fokus på, hvad man spiser og historien bag. Og det får man hos os," siger Annette Sørensen. 

Savner ikke landbruget

Da de i 2014 kunne mærke at marmeladen tog det meste af deres tid, blev svineproduktionen og markbruget valgt fra. 

"Vi valgte at bortforpagte vores landbrug, fordi vi skulle være i marmeladen 100 procent. Selvfølgelig kunne vi godt se, at det var lidt op ad bakke for landbruget, så det passede fint med at springe over på udelukkende marmelade i 2014," fortæller landmandskvinden.

"Vi havde til sidst tre kasketter på hovedet – marmelademager, svineproduktion og markbrug. Vi havde ikke lyst til at løbe så stærkt resten af vores liv. Vi kan godt lide at lave marmelade, vi bruger godt nok 50-60 timer om ugen på det nu, men det er mindre stressende end før. I 2014 blev landbruget mere og mere passet i vores "fritid", og det holdte jo ikke. Nu er det rart bare at stå på sidelinjen og kigge på, hvad der sker rundt om os på markene," siger Annette Sørensen.