»Ved at fodre lidt hårdere i ugerne op til faring skulle vi gerne få færre undervægtige pattegrise«, lyder det fra driftsleder Maria Sørensen og George Aparaschivei, der her gennemgår et kuld i farestalden. Foto Morten Thomsen.
George Aparaschivei har arbejdet fire år i besætningen, heraf to et halvt år i farestalden.Billede 1 af 2
Da dyrlæge Hanne Bak fra Danvet havde gennemgået besætningen på 1.250 søer minutiøst og udarbejdet en rapport, var der fire punkter, personalet kunne tage fat i:
- Ældre søer er for kraftige ved faring.
- 3,5 FE til alle de sidste fire uger før faring.
- Større brug af 2. og 3. lægs søer til ammesøer.
- Søers gennemsnitsalder skal sænkes.
En del af forarbejdet var også at veje 15 kuld nyfødte pattegrise. Det gav et overraskende resultat.
»Jeg var overrasket over, at der var så mange pattegrise, der vejede under 800 g ved fødsel«, fortæller driftsleder Maria Sørensen.
De mange små pattegrise indikerer, at der kunne være noget galt med fodringen i de sidste uger før faring.
»Vi havde jo vænnet os til, at en del af grisene var meget små. Det var ikke noget, vi tænkte over«, tilføjer driftslederen, der passer besætningen sammen med fem ansatte.
De øvrige punkter er de også ved at gøre noget ved. Desuden er poltestierne ændret, så det er blevet lettere at fodre med den optimale mængde foder. På sigt betyder det større gylte med bedre huld ved første faring.
Der er gulvfodring i besætningen, og de gamle søer tryner de unge søer, så de får for lidt foder.
»Det har givet problemer med uensartet huld«, fortæller Maria Sørensen.
Derfor er der nu inddraget ekstra stier til drægtige søer, så det i højere grad bliver muligt at sortere søerne efter størrelse. På sigt skulle det give et mere ensartet huld hos søerne, lavere pattegrisedødelighed og længere holdbarhed hos søerne.
Langtidseffekt
Jørgen Kjørup forventer ikke at se den fulde effekt af tiltagene før om et års tid.
»Vi vil gerne reducere pattegrisedødeligheden, fordi det er lettere at holde liv i fødte grise frem for at øge antal levendefødte«, forklarer han om sin begrundelse for at gå med i ’Pattegrisepakken’.
Indsatsen i besætningen drejer sig overvejende om ændringer i management, ikke om bygnings- eller fodringsmæssige ændringer.
»Ingen af de fire punkter, vi peger på, indebærer udgifter til ændringer i bygninger eller fodersammensætning«, forklarer besætningsdyrlæge Per Bak, Danvet.
Faktaboks
- Jørgen Kjørup, Stubbekøbing
- Har to besætninger med hver 1.250 søer
- Begge er med i ’Pattegrisepakken’ fra Danvet
Relaterede artikler
Kommentarer