Lavt foderforbrug og høj tilvækst giver lave omkostninger
Slagtesvinene hos Henrik Christiansen tildeles ca. 9 gram lysin og 140 gram protein. Det giver foderomkostning på ca. 4,15 kr. pr. FE. Der fodres med tør- og vådfoder i to stalde.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, maj 2019.

2,48 FE pr. kg tilvækst, 1.030 gram daglig tilvækst og en kødprocent på 62 er de imponerende produktivitetstal fra Henrik Christensens slagtesvineproduktion, Grønvang ved Gørlev, Sjælland.

Det er der flere årsager til. En systematisk tilgang til de fleste arbejdsprocesser er en af dem, som Henrik Christensen selv peger på. At gøre tingene på samme måd og hver gang på den rigtige måde.

F.eks., at stalden og stierne er knastørre, når der sættes nye grise ind. Og grisene tilses altid mindst to gange dagligt, ved morgenfodringen og sidst på eftermiddagen.

Lad os se lidt på produktionen på Grønvang: Der produceres 13.000 slagtesvin årligt i to stalde. En ældre, hvor 3.000 grise tørfodres, og en yngre fra 2005, senere udvidet i 2014, hvor der produceres 10.000 med restløs vådfodring.

Henrik Christensen køber grisene hos en fast leverandør ved ca. 30 kg.

»Jeg vil helst have grisene ved så lav en vægt som muligt. 27 til 28 kgs-grise er nemmere at starte med vådfodring, end hvis de vejer over 30 kg. Jo større, jo sværere «, siger han.

Ved indsættelse sorteres grisene i størrelse, så der er 18 grise pr. sti, og det er der så, indtil de sendes til slagtning. Der sorteres ikke kønsvis. Henrik oplever ikke problemer med, at hangrisene jager sogrisene væk ved fodring.

Henrik Christensen er hjemmeblander og fodrer med eget korn fra 22 ha vårbyg og 70 ha vinterhvede.

Herudover indkøber han korn dels ved høst, dels løbende over året, ca. 1.200 ton i normalår. De opbevares i en silo på 1.150 ton og i to andre på hver 250 ton.

En og to blandinger

Grisene i den ældste stald, hvor der tørfodres, får samme blanding fra indsættelse til slagtning.

I den anden stald med vådfodring fodres med to blandinger: En startblanding fra indsættelse til 65 kg og en slutblanding fra 65 kg til 110 kg.

Startblandingen indeholder 9,4 gram lysin og 142 gram st. ford. protein. Der fodres fire gange jævnt fordelt over døgnet med en times lys ved hver fodring. Slutblandingen indeholder 8,2 gram lysin og 126 gram protein. Her fodres tre gange i døgnet med lys ved hver fodring.

I fodersuppen indgår ud over byg, hvede og soja 20 til 25 procent syrnet sukkervand. Det indregnes energimæssigt i foderplanen og kan hurtigt og uden problemer justeres med korn.

Tørfoderet i den gamle stald indeholder 9,0 gram lysin og 139 gram st. ford. protein.

»Hangrise skal have 22 gram lysin pr. kg tilvækst. Det får de ved 9,0 gram lysin, når foderforbruget er på 2,5 FE. Det ekstra lysin og protein gør selvfølgelig foderet dyrere, og derfor skal grisene kvittere for det, ellers bliver omkostninger pr. gris for store«, siger svinerådgiver Kim Kofoed, Vkst.

»Hvis grisene ikke leverer varen, så kommer der mere N i gyllen, og da jeg har gylleaftaler på halvdelen af gyllen, så fjernes der N fra ejendommen, og så skal jeg indkøbe mere handelsgødning«, siger Henrik Christensen.

Godt fire kr. for et kg tilvækst

Men grisenene hos Henrik Christensen leverer varen: Foderforbrug på 2,5 FE og en daglig tilvækst på 1.030 gram. Det betyder, at der i vådfoderstalden er en foderomkostning på 4,06 kr. pr. kg tilvækst eller en foderomkostning på 1,55 kr. pr. FE, når man sætter kornprisen til 140 kr. pr. hkg.

I tørfoderstalden er der ved en tilsvarende kornpris en foderomkostning pr. kg tilvækst på 4,22 kr. eller en foderomkostning pr. FE på 1,62 kr. Forskellen mellem staldene skyldes sukkervandet, der er billigere end korn.

»Det hjælper på prisen, når kornet er i den dyre ende. Fasefodringen i vådfoderstalden med to blandinger har nok også indfl ydelse på den lidt lavere foderomkostning pr. gris«, siger Kim Kofoed.

Nøglepunkter hos Henrik Christensen er også, at der tages analyser af vand og protein i kornet ved høst, og der lægges vægt på, at kornet er høstet og bliver opbevaret korrekt. Når Henrik vælger sorter, lægger han i vårbyg vægt på proteinprocent og mængdeudbytte, mens det er mængden, der vejer tungest ved sortsvalg i hveden.

Formalingen af kornet tjekkes hver 14. dag, og foderkurver følges hver uge. Især i starten justeres ventilerne dagligt. Endvidere holdes der nøje øje med det syrnede sukkervand ved den restløse fodring.

Anbefalinger

Vil ned på 1,5 procent i dødelighed

Dødeligheden på Grønvang ligger på 2,1 i vådfoderstalden og 2,8 i tørfoderstalden, men Henrik Christiansen vil gerne ned på 1,5.

»Jeg overvejer at købe en kornrenser. Jeg har lagt mærke til, at der i bunden af siloerne ligger ukrudtsfrø og jord. Det vil jeg gerne have fjernet, da det jo også slider noget på kornet«, siger Henrik Christensen.

Resultatet er alligevel godt, men kunne nok blive bedre, hvis kornet blev renset. Det er også vigtigt, at vandet har en høj kvalitet i rentvands-tanken, og der bliver holdt godt øje med syretilsætningen i skubbevandet i den restløse fodring.

Raps god i sædskifte - ikke i foderet

Af de 118 ha dyrket jord er der 22 med vinterraps. Rapsen er god at have i sædskifte sammen med vårbyg og vinterhvede. Rapsen sælges ved høst.

»Raps er ikke godt i foderet, det smager ikke godt, og det kan give diarré hos grisene. Men rapsen er god at sælge, for når sojaprisen stiger, følger rapsen som regel med«, siger svinerådgiver Kim Kofoed, Vkst.

Passer det hele selv

Henrik Christensen passer både grise og mark. En skoledreng hjælper til, når grisene vejes, og det gør de stikprøvevis, hvor grisene i en sti vejes ved indsættelse og ved 28 dage.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle