Lawsonia-vaccine godkendt til nålefri injektion

MSD Animal Health har fået godkendt Lawsonia-vaccinen Porcilis® Lawsonia ID vet til nålefri injektion til markedsføring i Danmark.

MSD Animal Health har fået godkendt Lawsonia-vaccinen Porcilis® Lawsonia ID vet., som er en intradermal vaccine imod Lawsonia intracellularis hos grise, til markedsføring i Danmark.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Vaccinen vil være tilgængelig og på lager om "nogle måneder", meddeler MSD Animal Health.

Den intradermale vaccine kan fleksibelt kombineres med Porcilis® PCV ID  

Med en varighed af immunitet på op til 21 uger giver Porcilis® Lawsonia ID vet. en længerevarende beskyttelse mod tarmbetændelse forårsaget af Lawsonia intracellularis.

Porcilis® Lawsonia ID vet. er godkendt til vaccination af grise fra tre ugers alderen med det formål at reducere diarre, tab af daglig tilvækst, læsioner i tarmen, bakterieudskillelse og dødelighed forårsaget af Lawsonia intracellularis infektion.

Porcilis® Lawsonia ID vet. er også godkendt til sammenblanding med Porcilis® PCV ID. Det giver mulighed for at beskytte mod to tabsvoldende svinesygdomme, nemlig Lawsonia intracellularis og Porcine circovirus type 2 (PCV2), ved en enkelt intradermal vaccination.

MSD Animal Health oplyser, at det er dokumenteret at det nygodkendte produkt sikkert og med god effekt kan gives med selskabets nålefri injektionsudstyr til intradermal indgivelse af vacciner.

Ifølge selskabet er det i podnings- og vaccinationsforsøg vist, Porcilis® Lawsonia ID vet. - givet som vaccination alene eller i kombination med Porcilis® PCV ID) - gav en væsentlig beskyttelse mod infektioner, hvilket kunne ses i produktionen gennem forbedret daglig tilvækst, reduktion af bakterieudskillelse samt reduktion af tarmforandringer sammenlignet med kontroldyr.

Ligesådan blev Lawsonia-relateret dødelighed mindsket i klinisk afprøvning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle