Leder af farestald: Sygdom gav dyk - lang vej til 40 grise pr. årsso igen
Blog fra svinebedriften: Anne-Lene Papp, farestaldsansvarlig på Heinemosegård, fortæller om de ændringer i praksis, der er indført for at løfte antal grise pr. årsso til 40. I juni var målet tæt på nået, men med et E. Coli udbrud dumpede tallet ned på 33, og nu gælder det igen om at holde fast i de nye rutiner.

Af Anne-Lene Papp - fortalt til Stig Bundgaard

På Heinemosegård var et af de mål, vi satte os, efter vi kom med i PattegriseLiv 2.0 i december 2019, at nå op på mindst 40 grise pr. årsso på årsbais.

Da vi begyndte med PattegriseLiv 2.0 lå vi på 33,2 grise pr. årsso pr. år. I løbet af det næste halve år nåede vi op på ca. 39 grise pr. årsso opgjort for juni måned, endda med enkelte uger oppe over 40 grise pr. årsso.

Desværre er tallet gået ned i de seneste måneder. I juli dykkede vi til ca. 33 grise pr. årsso målt på månedsbasis på grund af et kraftigt udbrud af E. Coli med en stigning i pattegrisedødeligheden fra 10-11 procent til 18-20 procent. Siden har vi været oppe på godt 34 grise pr. årsso målt pr. måned. Ifølge den seneste kvartalsopgørelse ligger vi på pr. 1 oktober igen på 33 grise pr. årsso.

Vi har bestemt ikke mistet modet, og vores mål er fortsat at nå op på 40 grise pr. årsso. I år kan vi ikke nå det som gennemsnit for hele året, men jeg håber at kommer op at røre de 40 grise, måske bare i december. Hvis vi holder fast i de nye rutiner og klemmer ballerne sammen, skal vi nok nå det.

Pattegrisedødeligheden er vi ved at få kæmpet ned igen. Det går den rigtige vej, og den er aktuelt på ca. 14 procent, og her skal vi arbejde på at nå ned mod de 10 procent igen.

Derudover har vi fået konstateret prss i besætningen for et lille års tid siden. Selv om sygdommen ikke er gået amok hos os, er det en faktor, som i stigende grad tærer i besætningen, og dermed også har indflydelse på, hvor mange grise pr. årsso vi kan producere.

Vi har endnu ikke fundet ud at hvilke faktorer, der trigger udbrud af prrs i vores besætning. Men vi har lagt en plan for, hvordan vi kommer af med sygdommen. Det kommer til at tage noget tid, måske et helt år.

Anne-Lene Papp: Målet ved udgangen af 2020 er sat til 40 grise pr. årsso.

STIGENDE ANTAL LØBNINGER PR. SO

Hvad har vi så ændret på for at komme op på de 40 grise pr. årsso, som det altså lykkedes at nå op på i en kort periode i forsommeren? Her vil jeg fremhæve nogle af de vigtigste faktorer.

Den altafgørende faktor for at løfte antal grise pr. årsso er, at alle har været motiverede for at yde deres bedste og tage del i ansvaret, for dem i fx farestalden kan jo ikke bære det hele selv. De ansatte i løbeafdelingen og de andre stalde skal også yde deres bedste for, at vi kan lykkes. Det punkt har jeg fortalt om i en tidligere blog .

Der er også ændret på konkrete ting i vores management af grisene.

Et fokuspunkt har været, at søerne skal have flere løbninger pr. år. Vi har i 2019 ligget på 2,28 løbninger pr. år pr. so, og det er lykkedes at få tallet op på 2,38 pr. juni 2020, og tallet er her i oktober er 2,35. Det lyder måske som ingenting, men det har kæmpe betydning.

Vi er lykkedes med at øge antallet af løbninger pr. so ved dels at give druesukker til søerne i løbeafdelingen, dels ved at ornerne er mere fremme ved søerne. Mandag og tirsdag får ornen fire timer til virkelig at sparke gang i søerne.

Tidligere var han bare lige hurtig inde, mens vi tjekkede hvem der var i brunst. Nu presser vi søerne lidt mere, og de får en bedre cyklus, efter de er blevet stimuleret mere.

Et andet punkt er flytning af søerne. Når vi flytter søerne efter inseminering, har vi sat mere mandskab på. Der er nu altid to ansatte til at flytte en gruppe af søer, hvis den er større end tre-fire dyr. 

Problemet er nemlig, at hvis en gruppe er på fx ti søer, og der er to søer, der prøver at løbe ind i samme sti, står de og stresser over ikke at kunne komme ind, og de begynder at slås. Og bare en lille smule stress i en situation kan betyde, at soen smider op til måske 15-20 æg af de i alt omkring 40 æg, hun løsner i en cyklus.

VARMT VEJR HAR GIVET DÅRLIGERE LØBNINGER

En vigtig årsag til det faldende tal for grise pr. årsso, vi har oplevet efter sommerperioden, er også den varme periode, vi havde i sommer.

I varmen vil søerne ikke spise. De er varmestressede og ligger og halser efter vejret, og løbningerne blive af dårligere kvalitet. Vi har overbrusning i farestalden, som kan køle hele afdelingen et par grader ned, men desværre ikke i løbeafdelingen.

Varmen betød, at løbningerne for den periode resulterede i en levendefødt gris mindre pr. kuld i gennemsnit, fordi nogle søer fik små kuld på syv-otte-ni grise. Så er det svært at præstere et topresultat.

I nogle uger lavede vi kun 1-2 ammesøer mod 12 ammesøer pr. uge, da det gik bedst. De sidste par uger er antal levendefødte pr. kuld dog gået op igen.

FODRING AF GYLTE

Et andet fokuspunkt er fodring af gylte i farestalden. Generelt er det sådan, at hvis en so går i stå med at æde i farestalden, er hun meget svær at få i gang igen, og så falder hendes mælkeydelse helt vildt.

Det har vi tidligere oplevet med nogle gylte. De knækkede, fordi de blev overmætte, efter at de på grund af fortsat ædelyst var blevet sat over på sofodringskurven med et max på 10 FE pr. dag. Derefter kunne det tage to-tre dage og noget dyrt smågrisefoder at få dem til at æde igen.

Derfor har jeg for tre måneder siden indført en ny fodringskurve for gyltene. Jeg har sat højeste tildeling lidt op til nu 8,5 FE pr. dag, så kurven passer til størstedelen af gyltene. Ingen af gyltene kommer nu over på sokurven, uanset om hun spiser op.

Det betyder, at gyltene i mindre grad går i stå med at æde, og de fortsætter hele perioden med at give mælk. Gevinsten er selvfølgelig, at færre pattegrise dør, og deres vægt stiger. Soen kan også passe flere grise, fordi de mindste ikke skal tages fra, og dermed stiger også egenfravænningen.

Min erfaring er ,at soen skal tabe sig og trække i arbejdstøjet, når hun går ud af farestalden. Hun må ikke være for fed, og du må gerne kunne se at hun har tabt sig. Når hun derimod skal ind i farestalden, er det fint, at hun har mere rygspæk og mere fedt at danne mælk af.

FARESTIER SKAL VÆRE TØRRE OG RENE

Vi er også blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af, at farestierne hele tiden skal være rene og tørre.

Fx leger soen nogle gange med vandet, fordi hun er sulten, og fugten gør stien til en bakeriebombe. Nu skraber vi inde i farestien, hvis gulvet er vådt, og vi sørger for at få stien tørret ud, så smågrisene ikke ligger i fugtigt materiale. De små grise er ganske vist ved at danne immunforsvar, men de har altså ikke det helt store at stå imod med.

De seneste måneder har vi også ændret praksis i farestalden efter fravænning. Nu bestræber vi os i højere grad på, at stalden får lov til at blive helt tør. Når vi har vasket og desinficeret stalden, får den lov til at stå helt tom og tørre i mindst 24 timer, så bakterierne ikke kan leve der. Nu, da det er køligt, sætter vi en varmekanon ind for at sætte fart i den sidste tørring.

Tidligere har der nok godt kunnet ligge en lille smule fugt i farestalden, når de nye dyr blev sat ind. Måske har den virket tør, men inde i fx smågrisehulerne kan betonen jo godt være fugtig.

Før et nyt hold søer kommer ind i farestalden, har vi i smågrisehulerne strøet træmel og Stalosan oven på, som både desinficerer og udtørrer. Når grisene bliver født, og de bliver lukket ind i hulerne nogle timer senere, hjælper det tørre miljø til at tørre pattegrisenes navler, som er våde og fugtige lige efter fødslen og suger alt til sig. 

Dermed nedsættes heldigvis også riskoen for blodforgiftning, og det er jo så trist når man står med en stor, flot pæn rund gris som lige pludselig er død. 

Jeg har ikke tal for effekten af det øgede fokus på et rent og tørt miljø. men vi oplever helt klar, at vi har færre tilfælde af fx navlebrok. Her skal dog medregnes effekten af en anden ændret praksis, nemlig håndteringen af smågrisene.

Løfter smågrisene i begge bagben

For en måned siden er vi begyndt på at altid løfte smågrisene i begge bagben i stedet for kun et bagben.

Det er inspireret af en kollega på en nabogård, som har oplevet en kæmpe stor effekt på antal grise med navlebrok, efter at de har ændret praksis.

Den nye praksis giver mindre risiko for navlebrok, fordi benene ikke bliver så meget spredt, og grisen ikke har et ben at sprælle med. En anden mulighed er at løfte grisen under brystkassen, så der ikke kommer pres på navlen. Jeg forventer, at effekten på navlebrok bliver endnu mere markant, når vi har været i gang længere tid.

Den nye måde at håndtere grise på tager længere tid, fordi det nu kun er muligt at bære to grise i hver hånd mod tidligere fire-fem stykker. Men det er altså sjovere at have lidt færre grise, der så til gengæld ikke fejler noget.

Jeg vil også lige tilføje, at det er meget vigtigt at skifte kanylerne. Ellers kan det føre til blodforgiftning, hvor store, flotte grise kreperer.

SÅDAN SLIPPER VI AF MED PRRS

Som nævnt er det vigtigt, at besætningen slipper af med prrs, så vi kan nå vores må for grise pr. årsso.

For at slippe af med sygdommen vil vi stoppe med at indkøbe polte frem til marts. Indtil da klarer vi os med dem, vi har stående i poltestalden nu. Herfra tager vi 15 polte ind i besætningen hver uge, og når poltestalden så er tom til februar, vil vi sørge for at den bliver grundigt vasket og desinficeret, inden nye polte bliver sat ind. Det har vi gjort en gang før, og det virkede

De nye polte skal så testes for prrs, efter de er flyttet til løbeafdelingen og insemineret. Er poltene fri for prrs, skal der tages nye prøver igen efter et halvt år, og er de stadig prrs-fri, kan vi også overfor modtagerne erklære os for prrs-fri smågriseproducent.

Faktaboks

Anne Lene Papp

  • Afdelingsleder i farestalden på Heinemosegård, ansat siden oktober 2018, blogger til Svin Plus
  • Heinemosegård ligger ved St. Merløse på Midtsjælland. Ejet af Klaus Flemming Pedersen, derudover otte ansatte i stalden
  • 1.800 søer med produktion af 7 kilos grise, der sendes i klimastald på anden ejendom til 30 kilo og sælges
  • Vådfodring. For nylig gået over til 100 procent brug af indkøbt færdigfoder
  • Mælkeanlæg i alle farestalde
  • Fritgående søer og transponderfodring i drægtighedsstalden
  • Indkøber polte
  • Markbrug: 600 hektar omlagt til økologi med salgsafgrøder

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle