Lidt lysere udsigt for svineprisen i 2015

VSP opskriver prognosen for svinenoteringen i 2015 med 35 øre i forhold til prognosen fra december 2014.

Det går mindre galt med svinepriserne i 2015 end tidligere frygtet.

Ihvert fald har VSP opskrevet prognosen for svinenoteringen og for svineprolducenternes indkomst i forhold til den prognose, som blev udsendt i december 2014.

For 2. kvartal i 2015 er den forventede notering opskrevet med 0,50 kr. pr. kg, mens 3. og 4. kvartal er opskrevet med henholdsvis 0,25 kr. pr. kg og 0,50 kr. pr. kg.

Det medfører en samlet opjustering af prognosen for svinenoteringen i 2015 på 0,35 kr. pr. kg. til 9,35 kr. pr. kg. ekskl. restbetaling.

Opskrivningen af prognosen skyldes først og fremmest en gunstig udvikling i dollarkursen. Siden prognosen fra december er dollaren steget mere end 15 pct. overfor den danske krone og euroen, hvilket gavner konkurrencesituationen på eksportmarkederne i forhold til amerikansk svinekød.

Desuden forventes ordningen med EU støtte til oplagring af svinekød at få positiv indflydelse på noteringen i andet kvartal.

En opskrivning af den forventede notering i 2015 fra 9,00 til 9,35 kr. pr. kg betyder, at driftsresultatet for en gennemsnitlig svineproducent forventes at blive forbedret med 338.000 kr., og likviditeten forbedres med 265.000 kr. i forhold til forventningen i indkomstprognosen fra december.

En notering på 9,35 kr. forventes at forbedre driftsresultatet for smågriseproducenterne i 2015 med 463.000 kr., mens likviditeten forbedres med 376.000 kr., sammenlignet med indkomstprognosen fra december 2014. Tilsvarende forventes driftsresultatet for slagtesvineproducenterne at bliver forbedret med 238.000 kr., mens likviditeten forbedres med 175.000 kr.

Prognose for noteringen er udarbejdet ud fra den forussætning, at det russiske marked for svinekøde fortsat lukket for fødevarer fra EU m.fl.

Emneord svinenotering

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle