For lidt mælk: Tjek for protein og forkert aminosyreprofil i diegivningsfoder

Af Gerben Hoornenborg, svinedyrlæge, Porcus

Hvis grisene mangler vægt ved fravænning, kan dette skyldes, at søerne ikke malker godt nok.

Et andet tegn på manglende malkeevne hos søerne kan også være, at pattegrisene skal ”arbejde” meget for mælken, og at de har sår på både forknæ og i hovedet på grund af slagsmål.

Disse sår kan efterfølgende være indgangsporten til bakterier og være årsag til blodforgiftning.

Aminosyrer kan forsvinde med fermentering

Især i besætninger med vådfoder, er der en risiko for, at aminosyrer forsvinder med fermentering.

Mængde af restfoder i blandekar og rør, støb tid og pH værdi i foderet afgør, hvor meget af aminosyrer der forsvinder.

Oftest er der taget hensyn til dette ved optimering af foderet, og der kan findes tal for protein og aminosyrer i blandingen, men der skal også være et korrigeret tal i optimeringen, der viser hvor meget der forventes at være tilbage i det foder, der ender i krybben.

Bemærk, at der oftest ved brug af færdigfoder ikke tages højde for tab af lysin i vådfoder, idet disse blandinger oftest er optimeret efter normer baseret for tørfoder.

Når der sker korrektioner for tab af lysin, og også treonin, i vådfoder, sker dette ud fra nogle teoretiske beregninger med en vis mængde restfoder.

En pejling af hvorvidt foderet er som tilsigtet, fås ved at udtage en vådfoderprøve i krybben. Prøven kan undersøges for tørstof, foderenheder, protein og aminosyrer hos Eurofins/Steins laboratorium.

Det er dog vigtigt, at prøven køles eller fryses, afhængig hvad der skal undersøges, umiddelbart efter udtagning og sendes til laboratoriet så hurtigt som muligt.

Analyse af foder i tre besætninger

I Porcus er vi gået i gang med at undersøge foderets næringsstofindhold i besætninger hvor enten fravænningsvægten er lavere end forventet, eller hvor grisene har sår på forknæ og hovedet.

Tre eksempler fra udførte analyser vises i tabel 1.

Som det kan ses, mangler der lysin i alle tre besætninger. De analyserede værdier er omregnet til en tør blanding, og den totale mængde lysi, og øvrige aminosyrer er omregnet til g fordøjeligt pr. FEsv/FEso. Dette muliggør sammenligning med de gældende normer.

I besætning 2 kan det ydermere ses, at der er rigeligt med protein, men at aminosyreprofilen ikke er optimalt. Dette forværrer situationen yderligere, da dette overskud af protein ikke kan udnyttes til mælkeproduktion, og dermed skal udskilles, hvilket koster energi for soen.

Tabel 1. Analyser af foderets næringsstofindhold for tre besætninger

Note: Opt. = efter optimering, M+C = methionin + cystin

Fejlkilder: Indvejning eller fermentering

Som en tommelfingerregel kan det siges, at hvis der både mangler lysin og methionin/mystin og protein, er det mest sandsynligt, at der er fejl i indvejning af komponenter og at det anbefales at lave silokontrol.

Hvis det kun er lysin, der er for lav, men methionin/cystin overholder optimeringen, er der sandsynligvis tale om fermentering, da lysin er mere følsom overfor fermentering end methionin/cystin er. I dette tilfælde skal optimeringen tilrettes, så der korrigeres for et større tab af lysin - eller alternativt kan man kan forsøge sig med tilsætning af syre for at minimere fermenteringen.

Tilsætning af syre skal ske under samtidig kontrol af pH-værdi af foderet. Hvis pH kommer ned til 4,5 eller derunder, er der risiko for nedsat ædelyst, og der vil blive flere krybber at tømme. Sker dette, er man kommet for langt ned.

De simple analyser af diegivningsfoderet skal ses som et af flere tjekpunkter i jagten på en høj kuldtilvækst og en høj fravænningsvægt.

Det må ikke være utilsigtede blandefejl eller fermentering af lysin i vådfoderrørene, der begrænser søernes kuldtilvækst.