Lovende forsøg med non-antibiotisk bekæmpelse af svinedysenteri

Et hollandsk forsøg viste, at grisenes gødning efter to dage med tildeling af zinkchelat fik normal konsistens, mens det først skete efter cirka 14 dage for placebogruppen. 

I takt med at man forsøger at reducere antibiotikaforbruget og zink bliver ulovligt, kan svinedysenteri være en uoverskuelig størrelse.

Svinedysenteri rammer grise i alle aldre, selvom det mest ses hos grise fra seks til 12 uger i forbindelse med fravænning og sammenblanding af kuld, fortæller netavisen Pig Progress.

Svinedysenteri smitter fækal-oral, altså optag af gødning i f.eks. forurenet vand eller foder.

Symptomerne er diarre, hvor der ses blod og slim, og senere kan ses dele af afstødt slimhinde fra tarmen, som er gul til rødbrun. Grisene taber sig og bliver dehydrerede, som f.eks. ses ved indsunkne øjne, trods det at de fortsat drikker. 

Zink kan bruges i andet format

Zinkoxid, som der bliver brugt i dag, bliver ulovligt i 2022 - men zinkchelat er stadig lovligt og kan tilsættes drikkevandet. Zink-koncentrationen er lavere i zinkchelat end i zinkoxid. 

I 2017 lavede et hollandsk forskningsteam forsøg med 64 svin. I starten af forsøget udskilte 58 af grisene bakterien som give svinedysenteri, B. hyodysenteriae. 30 af de grise fik placebo og 28 fik tildelt zinkchelat. 

Forsøget viste, af grisenes gødning efter to dage med zinkchelat fik normal konsistens, mens det først skete efter cirka 14 dage for placebogruppen. 

Udover at grisene, der fik zinkchelat hurtigt, fik almindelig gødning, stoppede de med at udskille bakterien efter seks dage. 

I placebo-gruppen døde 17 procent af grisene, og cirka halvdelen af grisene måtte have anden behandling, da de ikke kunne komme over sygdommen af sig selv. I modsætning døde ingen af de grise, som fik tildelt zinkchelat, og ingen fik yderligere behandling. 

Grisene blev fulgt i alt i 14 dage. De første seks dage fik de placebo eller zinkchelat. Efter seks dages behandling, var der ingen tilbagefald i gruppen som havde fået zinkchelat.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle