Lovende resultater for vaccine mod afrikansk svinepest

Vietnams landbrugsminister udtaler på konference, at Vietnam er på det rette spor i forhold til udviklingen af en virksom vaccine mod afrikansk svinepest.

Afrikansk svinepest hærgrer flere steder i verdenen med store konsekvenser til følge. 

Vietnam blev inficeret med virussen tilbage i februar måned og 61 ud af 63 provinser er nu ramt. 

Reuters rapporterer at mere end 2,9 millioner svin er blevet aflivet i Vietnam som følge af virussen. Det skriver den engelske side The Pig Site.

Svinekød udgør cirka tre fjerdedele af det totale kødforbrug i Vietnam, så virussens hærgren har derfor stod betydning for landet.

Vaccine viser gode resultater

Forskere på det vietnamesiske nationale universitet for landbrug har udviklet en ny vaccine, der er blevet testet på laboratorium og på tre svinegårde i det nordlige Vietnam. 

I det vietnamesiske forsøgsstudie er 31 ud af 33 grise, som har fået tildelt vaccinen, stadig raske uden symptomer.

Grisene fik vaccinen af to omgange på to måneder. 

Nyhedssiden Vietnam+ uddyber, at ud af de 31 dyr indgår 16 søer, hvor nogle af dem efterfølgende har faret og fået raske pattegrise.

Dyrene i de tre besætninger, som ikke blev vaccineret, er alle døde af virussen. 

Flere undersøgelser kræves

Dirk Pfeiffer er professor i veterinær epidemiologi i Hong Kong og udtaler, at der kræves langt større undersøgelser for at eftervise virkningen af vaccinen. 

Nguyen Thi Lan, lederen af det nationale universitet for landbrug i Vietnam, tilslutter sig Dirk Pfeiffers udsagn. For at kunne sige noget med sikkerhed, skal forsøgsstudiet udvides til et langt større niveau. 

Udenlandske forskere i USA, Europa og Kina har opgivet at udvikle en dræbt vaccine mod virrussen, da dette ikke har haft god effekt. 

I stedet ligger forkusset nu på en levende vaccine, som denne omtalte vaccine fra Vietnam også er et eksempel på.

Levende vacciner indbefatter dog langt større risici i forhold til dræbte vacciner, og derfor er det blandt andet vigtigt med god dokumentation for at vaccinen ikke selv forårsager sygdom i dyret. 

Nguyen Thi Lan udtaler, at deres vaccine er testet i denne forbindelse og ikke bør udgøre nogen risiko for grisen. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle