Mælkeanlæg er dyrt ved lav notering

Mælkeanlæg løfter ikke nødvendigvis dækningbidraget i farestalden.

De seneste tal fra DB-Tjek, der dækker andet halvår, viser, at mælkeanlæg koster soholderne godt 300 kr. i dækningsbidrag pr. so. Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

»Det har været en øjenåbner, for i perioden, hvor prisen på grisen har været lav, har soholderne ikke fået noget som helst ud af deres mælkeanlæg. Når vi gør det op, har soholdere med anlæggene fået i snit 300 kroner mindre i dækningsbidrag pr. so. Det er endda på trods af, at mange af besætningerne har fravænnet en halv gris mere pr. årsso«, siger Niels Hegelund, svinekonsulent hos LMO.

Driftsomkostningen til anlægget og indkøb af mælk er godt ti kr. pr. gris, og det giver økonomiske udfordringer, når noteringerne er lave.

»Når prisen er så lav, som den har været, er det nødvendigt, at man som svineproducent holder produktionsomkostningerne nede. Der er mælk et af de områder, man bør kigge på, og enten bør man sætte mælkeanlæggene på pause eller skrue ned for mængden af mælkepulver, så man eksempelvis kører med halvt vand og halvt mælk«, siger Niels Hegelund og fortsætter:

»I dette halvår har der været et dækningsbidrag på 38 kr. pr. smågris fra 7-30 kg. Og når du med mælkeanlægget lægger en ekstra foderomkostning ovenpå på næsten ti kr. pr. gris, fjerner du en stor del af fortjenesten«.

Anlæg kan være en god investering

I perioder med mere normale prisforhold kan mælkeanlæg godt være en god investering.

»Det er forståeligt, at soholderne har investeret i mælkeanlæg, for under normale prisforhold ville det være en god investering, da det gør behovet for ammesøer mindre, og man derfor kan få mulighed for at lave flere smågrise. Men vi kan bare se, at gevinsten er udeblevet i denne periode«, siger Niels Hegelund, der understreger, at de stigende svinepriser kan gøre det til en god forretning at lade mælkeanlæggene køre nu.

»Ja, det vil jeg tro, at man skal. Vi kan jo ikke spå, og udfordringen er, at de grise, som fødes i dag, først bliver solgt om tre måneder. Men til den tid regner vi med, at vi har et helt andet prisniveau, og forhåbentlig kan den kinesiske situation være med til at øge efterspørgslen og dermed hæve prisen yderligere«, siger han.

Selv om de højere svinepriser formentlig godt kan betale et mælkeanlæg, opfordrer Niels Hegelund til at tænke sig grundigt om, inden investeringen i et mælkeanlæg foretages.

»Man skal i hvert fald tænke sig om en ekstra gang, inden man går ud og køber et. Hvis vi får et tilsvarende prisniveau fremadrettet, vil det igen kunne være en dårlig forretning. Så man skal have regnet det godt igennem og få styr på business-casen«, siger han.

DB-Tjek-tallene afslører i øvrigt, at et sohold med 30 kgs-grise gav et dækningsbidrag på 6.300 kr. pr. årsso i 1. halvår, mens det endte på 3.400 kr. pr. årsso i 2. halvår.

»Den helt store årsag er ikke overraskende den lave svinenotering, men produktionsomkostningerne steg også 16 kroner pr. smågris, og det har dermed skåret en del af indtjeningen. Det skyldes i store træk tørken, der skubbede kornpriserne i vejret og dermed også foderpriserne«, siger Niels Hegelund.