Af Bjarke Lassesen, svinekonsulent, Velas
Store kuld, mangel på farestier og dårlig koordinering mellem flere farestaldspassere giver flere steder problemer ved den efterfølgende løbning.
Vi oplever flere steder flere omløbere, uregelmæssige omløbere og mindre kuld i efterfølgende faring.
Forklaringen har i flere situationer været den klassiske, at der kuldudjævnes fint, ammekuld bliver dannet ok, men så går der ’gummiarm’ i den, når en enkelt gris har diarre, eller kuldet bliver lidt uens.
Konsekvensen er flytning, flytning og atter flytning. Resultatet er, at søerne ikke holdes i gang med mælkenedlægning, at fravænningsvægten falder, og at soen kommer i brunst i farestalden.
Analysen er enkel. Tjek omløberintervallet: Er det regelmæssigt, tjek ’dage til første løbning, er der mange dag 6 til 12 og ikke mindst tjek kuldstørrelsen i det efterfølgende kuld. Normalt vil den falde, på de søer der er løbet sent efter fravænning.
Læs flere praktiske tips til svinebedriften i det nye nummer af magasinet SVIN, der udkommer tirsdag 18. februar.
Kommentarer