Mange producenter er under 20 procent: Vi kan og skal sænke pattegrisedødeligheden

Landsgennemsnit-rapporten er altid imødeset med store forventninger.

De seneste mange år er det ene produktionstal efter det andet gået i den rigtige retning.

Ganske vist er der en del slagtesvineproducenter, som har ytret ønsker om en foderudnyttelse og en tilvækst, der forbedrede sig hurtigere, men overordnet har rapporterne de senere år vist, at dansk svineproduktion står stadigt stærkt på mange parametre.

I år har der imidlertid været lidt maluert i bægeret, for et af de tal, som får stor opmærksomhed i offentligheden, gik den gale vej. Totalpattegrisedødeligheden steg til 21,7 procent - en stigning på 0,4 procentpoint.

Flere producenter vil nok trække lidt på skulderne over den udvikling, for i samme periode er antallet af fravænnede grise pr. årsso steget til 1,1 gris til 33,3 grise.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle svineproducenter gør det, de kan for at mindske dødeligheden blandt pattegrisene.

Min pointe er bare, at omverdenen ikke ser med milde øjne på den negative udvikling, og dyreværnsorganisationer vil have fornyet skyts til at gå efter svineproduktionen.

Udviklingen med højere dødelighed er samtidig sket en rum tid efter, at det store projekt pattegriseLIV er afsluttet og som netop havde fokus på at sænke totaldødeligheden.

Vi skal - og vi kan gøre det bedre - ikke mindst med tanke på, at der er en del svineproducenter, som formår at holde totaldødeligheden et pænt stykke under 20 procent.

Jeg glæder mig over, at Seges Svineproduktion har taget handsken op og klart indikeret, at problemet er et, der skal have stærkt fokus i sektoren.

Danske Svineproducenter har også kommenteret udviklingen og kalder den stagnerende og et lille hop på kurven. Hvorvidt det er tilfældet, må vi vente et år på at finde ud af. Jeg håber, producentforeningen får ret.