Mange vælger syrevalset korn til søer

Mavesundheden hos søer er blevet bedre via fodringen.

Andelen af byg er i de senere år steget på bekostning af hvede i sofoderet.

Samtidig er en stigende del af Danish Agros kunder skiftet til at få syrevalset byg iblandet.

Ved syrevalsning sættes byg i støb i en syreopløsning efter valsning. På den måde konserveres og åbnes bygflagerne til gavn for både foderstruktur og et lidt mere syrligt maveindhold.

»Omkring tre fjerdedele af det sofoder, vi sælger, er med syrevalset korn«, fortæller produktchef Arne Ringsing, Danish Agro.

Bestemmer foderstrukturen

Det er fra fem og op til 20 procent af kornet i blandingen, der syrevalses. Ved at regulere andelen kan man styre partikelstørrelsen og dermed bestemme, hvor groft foderet skal være.

»Står man med et akut maveproblem, starter vi på 20 procent, men de fleste går ret hurtigt ned på mellem 5 og 10 procent«, siger han.

Ædelysten til det syrevalsede foder er stor, fordi syrligheden giver en appetitlig smag. Arne Ringsing fremhæver også, at syrevalsning ikke forringer foderforbruget, som andre former for grov formaling har tendens til.

»På foderfabrikkerne er syrevalsning lettere at styre sammenlignet med forskellige former for grov formaling, hvor resultatet afhænger af bl.a. vandindhold og kernestørrelse«, siger Arne Ringsing.

Syrevalsning er ikke forbeholdt søer, men det er dog ifølge Arne Ringsings skøn kun omkring 20 procent af smågrise- og slagtesvinefoderet, der er syrevalset.

Det koster et par kr. pr. 100 kg at tilsætte 10 procent syrevalset byg til en færdigfoderblanding.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle