Massiv avlsfremgang bæres frem af DNA-test

DanAvl vælger fremover at DNA-teste alle avlsdyr. Det ventes at give 30 procent mere avlsfremgang.

Brugen af genomisk selektion giver et markant løft til avlsfremgangen.

Derfor har DanAvl valgt at gå fra at DNA-teste 40 procent af avlsdyrene til at teste alle avlsdyr.

»Sammenlignet med ikke at DNA-teste avlskandidaterne anslås det, at test af alle avlskandidater vil give 30 procent mere avlsfremgang«, anfører Seges Svineproduktion.

Siden 2010 er en del af de danske avlskandidater blevet DNA-testet, også kaldet genomisk selektion.

DanAvl var først til at anvende denne praksis og til at starte med blev syv procent af avlskandidaterne testet.

»Når vi – så at sige – kender alle avlsdyr, kan vi nemmere finde lige præcis de avlskandidater, som har de bedste genetiske anlæg for egenskaberne, vi gerne vil udvikle på. For eksempel har det været svært at avle efter et bedre foderforbrug og flere grise, som lever dag 5, også kaldet LG5. Alene af den grund, at foderforbrug er dyrt at måle på enkeltdyr, og at LG5 har en lav arvelighed«, siger Tage Ostersen fra Seges Svineproduktion.

Praktiske forbedringer

Udover at give mere avlsfremgangen vil test af alle avlsdyr give en række praktiske forbedringer.

»Blandt andet vil man i fremtiden få svar på DNA-analyserne tidligere. Det gør, at avleren hurtigere kan træffe beslutning om, hvorvidt et dyr skal slagtes, sælges eller bruges til videre avl. I sidste ende giver det besparelser på staldgangen og måske også ekstra avlsfremgang, da avlsbeslutningerne kan træffes hurtigere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle