Med flydemørtel kan man selv reparere farestien

Flydemørtel øger holdbarheden af betonlejer.

På Nutrifair viser Protectos deres flydemørtel, der kan anvendes i både farestier og på andre betonlejer i svinestalde.

Der er tale om et tørprodukt, der skal blandes med vand og derefter bruges inden for højst to timer.

»Flydemørtlen giver en tæt overflade. Jo tættere overflade, jo hurtigere optørring af gulvet,« forklarer Keld Axelsen, Protectos.

Før udlægning på et gulv, skal den gamle beton blot renses i bund. Det er ikke nødvendigt, at betonen er tør. Faktisk er det en fordel med en lille smule restfugt i betongulvet af hensyn til vedhæftningen.

Flydemørtlen kan lægges i lag på mellem 4 og 40 mm afhængig af hvor store huller, der skal dækkes.

En faresti kan behandles med flydemørtel for omkring 180 kr. pr. kvadratmeter incl. arbejdsløn.

»Men det kan også være en oplagt gør-det-selv opgave for svineproducenten,« siger Keld Axelsen.

Den behandlede sti kan tages i brug blot halvandet til to døgn efter, at flydemørtlen er udlagt, hvis blot rumtemperaturen har været mindst 15 grader.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle