Mindre antibiotika giver ikke mindre MRSA

Mindre antibiotika til svin giver ikke nødvendigvis mindre MRSA, mener dyrlægeformand.

Kan man gøre noget ved MRSA ved at give svinene mindre antibiotika? Nej ikke nødvendigvis, mener Carsten Jensen formand for Den danske Dyrlægeforening.

»Der mangler først og fremmest ny viden,« sagde han i en debat om hvor vidt MRSA er en største trussel for danskernes sundhed på Folkemødet på Bornholm torsdag.

Det har ellers været næsten fastslået sandhed i medierne, at antibiotika er hovedårsagen til at MRSA vokser i omfang. Bl.a. har overlæge Jørgen Kolmos udtalt, at antibiotikaforbruget skal 90 procent ned for at forebygge problemet.

»Den kobling er ikke rigtig. Man kan ikke bare reducere antibiotika og få mindre MRSA. Den er kommet ind ad døren på et tidspunkt og findes også, hvor man ikke bruger antibiotika,« siger Carsten Jensen.

Han peger på, at der er lande, for eksempel Norge, hvor man slår besætninerg ned, hvis de har MRSA og tror den er væk. Men den dukker op igen.

Derfor handler det om at lære at beskytte besætningen mod at få MRSA ind.

Emneord mrsa

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle